Natur

Begmand til kommunen

Natur- og Miljøankenævnet underkender spildevandsplan, og stiller krav om miljøvurdering

Vandet i Guldmajsgrøften er brunt og ulækker, og Jens Ove Bagterp (tv) og Henrik Jørgensen er trætte af evindelige oversvømmelser. Skagen Kommune var opmærksom på problemet for 26 år siden, og problemerne er ikke blevet mindre. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen
Vandet i Guldmajsgrøften er brunt og ulækker, og Jens Ove Bagterp (tv) og Henrik Jørgensen er trætte af evindelige oversvømmelser. Skagen Kommune var opmærksom på problemet for 26 år siden, og problemerne er ikke blevet mindre. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen

SKAGEN: Natur- og Miljøklagenævnet underkender nu Frederikshavn Kommune i en sag om ny spildevandsplan.

I august 2012 besluttede kommunen, at der ikke skal laves en miljøvurdering i forbindelse med spildevandsplanen for 2012-2015, men den går ikke. Natur- og Miljøklagenævnets medlemmer har i enighed ophævet kommunens beslutning om at springe miljøvurderingen over, og dermed skal sagen til ny behandling.

Det skriver NORDJYSKE Stiftstidende torsdag.

Glæde i Skagen

Afgørelsen vækker glæde i Skagen nordby, hvor beboerne i årevis har kæmpet med afledning af regnvandet og oversvømmelse af Guldmajsgrøften.

Beboerne har hele tiden holdt fast i, at der skal laves en miljøvurdering og indklagede kommunens afgørelse fra august 2012 for Natur- og Miljøklagenævnet.

26 års forsinkelse ...

Sagen er langt fra af ny dato, og beboernes tålmodighed har for længst overskredet sidste salgsdato.

Tilbage i 1987 skrev Skagen Kommune i oplægget til lokalplan, at der var problemer med afledning af vandet fra de lavtliggende områder.

Vand løber som bekendt helst ikke opad, så det er med at holde en sikker hånd på vaterpasset, når kloakrørene lægges i den sandede jord deroppe langt mod nord, og i takt med at stadig flere områder bliver bebygget og befæstet, stiger behovet for afledning af regnvandet.

- Vi mener, at produktgarantien snart kan indfries - med foreløbig 26 års forsinkelse, siger Jens Ove Bagterp, der er medforfatter af den ene af to klager over kommunens adfærd.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden