Bestyrelsesformand: Ikke vores bord
Bo Uggerhøj kendte ikke til Frederikshavn Havns sponsoraftale med AaB
FREDERIKSHAVN: Bestyrelsen i Frederikshavn Havn har ikke godkendt den omstridte sponsoraftale med AaB, og det er ikke bestyrelsens bord.
Det siger havnens bestyrelsesformand Bo Uggerhøj.
- Som bestyrelse godkender vi havnens budget og strategi, men detaljerne i den daglige drift blander vi os ikke i. Hvis vi gjorde det, hvorfor skulle vi så have en direktør. Det er direktøren og administrationens ansvar, men det er klart, at når der nu kommer kritik af aftalen, vil vi tage det op på næste bestyrelsesmøde, siger Bo Uggerhøj, der selv er direktør i Falck Assistance A/S.
På stående fod vil han ikke tage stilling til den omstridte aftale, men han pointerer, at det er vigtigt, at havnen er synlig langt uden for bygrænsen.
- Vi er inde i en stor udvikling og arbejder hele tiden på at skaffe nye kunder, så synlighed er vigtig, siger Bo Uggerhøj.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.