Frederikshavn

Havnebestyrelse bakker direktøren op

Frederikshavn Havn har haft ekstraordinært bestyrelsesmøde efter omstridt sponsoraftale med AaB og beskyldninger om nepotisme

Mikkel Seedorff Sørensen havnede i strid modvind på grund af et sponsoret med AaB. Men han har bestyrelsens opbakning. Arkivfoto
Mikkel Seedorff Sørensen havnede i strid modvind på grund af et sponsoret med AaB. Men han har bestyrelsens opbakning. Arkivfoto Peter Broen

Opdateret kl. 09:11

FREDERIKSHAVN: - En enig bestyrelse står bag direktør Mikkel Seedorff Sørensen, og han har bestyrelsens fulde tillid. Der har aldrig været tvivl i bestyrelsen om, at direktøren er den rette mand - hverken før under eller efter denne sag. Det understreger bestyrelsesformand Bo Uggerhøj efter et ekstraordinært bestyrelsesmøde søndag eftermiddag i Frederikshavn Havn, hvor den meget omstridte sponsoraftale med AaB var på dagsordenen.

Fortsætter sponsoraftale

Bestyrelsen har godkendt, at Frederikshavn Havn stiller sig i spidsen for projekt ”Maritime eliteklasser”, hvor formålet er at styrke kendskabet til og interessen for de maritime enhver for 7.-9. klasses elever. På langt sigt er målet at kunne rekruttere den rette arbejdskraft til de maritime virksomheder.

I projektet indgår det omdiskuterede samarbejde med AaB med et sponsorat af ungdomsafdelingen. Ligeledes har bestyrelsen besluttet, at der skal laves et sponsorat af de lokale klubber i Frederikshavn. Endvidere er det visionen at tilknytte MARCOD, MARTEC og folkeskolerne som partnere i projektet. Aftalen med AaB indebærer synlighed i hele landet, og der ligger nogle spændende perspektiver lokalt i Frederikshavn, som vil komme unge mennesker og den maritime sektor i Frederikshavn - og dermed på længere sigt Frederikshavn Havn - til gode, mener bestyrelsen som er af den overbevisning, at en stor del af debatten kunne være undgået, hvis havnens kommunikation havde været skarpere.

Ikke nok at markedsføre sig lokalt

En af de vigtigste opgaver for Frederikshavn Havn er at sikre gode rammevilkår for nuværende og nye virksomheder på havnen, og derfor har byrådet besluttet at investere mere end 570 millioner kroner i havnen, således at denne erhvervsudvikling kan gennemføres i de kommende år. Formålet med denne investering er selvfølgelig at skabe vækst og arbejdspladser samt skatteindtægter i Frederikshavn Kommune, understreger Bo Uggerhøj på bestyrelsens vegne.

- Flere virksomheder uden for kommunen er på vej til at etablere sig på havnen i lyset af denne salgs og markedsføringsindsats, og vi kan forhåbentlig snart løfte sløret for flere spændende nyheder, oplyser Bo Uggerhøj.

- Vi vil selvfølgelig i fremtiden bestræbe os endnu mere på, at en sådan kritik ikke kan forekomme, men samtidig gør jeg igen opmærksom på, at havnen deltager i en global konkurrence, som rækker langt uden for kommunegrænsen. Det er ikke nok at markedsføre sig lokalt, og derfor skal alle vænne sig til, at vores markedsføring også bliver mere international, pointerer bestyrelsesformanden i en pressemeddelelse efter bestyrelsesmødet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden