Røverier

Bilka-røver erkender

40-årig mand varetægtsfængslet i fire uger

Arkivfoto
Arkivfoto Foto: Torben Hansen

Opdateret kl. 16:22

AALBORG: Den 40-årige russiske asylansøger, der onsdag eftermiddag begik røveri i Bilka i Aalborg Storcenter, blev torsdag eftermiddag varetægtsfængslet i fire uger i byretten i Aalborg.

I retten erkendte han at have begået røveriet, oplyser vicepolitikommissær Ole Jensen, Nordjyllands Politi.

Det var et simpelt tyveri, der onsdag udviklede sig til røveri.

Truede vagter

Den 40-årige mand ville stjæle en DAB-radio, men blev opdaget af personalet, og storcentrets vagter blev tilkaldt.

Manden var nået til kasselinjen, hvor han stod i kø, men da vagterne dukkede op, truede han dem med en kniv og stak af.

Men overvågningsfotos og vidneforklaringer ledte politiet til asylcentret i Brovst, hvor manden blev anholdt.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden