Borgmester valgt til AaBs bestyrelse

Aalborgs borgmester Henning G. Jensen skal være med til at redde AaB ud af økonomisk krise. Se billeder og tv-indslag med reaktioner fra generalforsamlingen

Aalborgs borgmester Henning G. Jensen skal være med til at redde AaB ud af økonomisk krise. Foto: Henrik Bo
Aalborgs borgmester Henning G. Jensen skal være med til at redde AaB ud af økonomisk krise. Foto: Henrik Bo

Aalborgs borgmester Henning G. Jensen (S) blev torsdag eftermiddag valgt til AaBs bestyrelse på selskabets generalforsamling i NORDJYSKE Arena. Dermed skal han være med til at redde den økonomisk trængte klub ud af det økonomiske stormvejr, den er kommet i. Se billeder fra generalforsamlingen her At Henning G. Jensen skulle inkluderes i bestyrelsen i AaB A/S var et ufravigeligt krav fra moderklubben AaB af 1885. Den kom i en favorabel magtposition, da den med et lån på seks millioner kroner i elvte time sørgede for, at martslønnen kunne blive udbetalt af AaB A/S, og at der dermed stadig kunne blive spillet superligafodbold i Aalborg, selvom bankerne havde smækket kassen i. Se tv-indslag fra 24Nordjyske herModvilje mod borgmesteren Henning G. Jensen har meddelt, at han ikke genopstiller som borgmester. Og han kan dermed på fuldtidsbasis koncentrere sig om AaB A/S og en række andre bestyrelsesposter, når denne valgperiode slutter senest i efteråret 2013. Ifølge NORDJYSKEs oplysninger var der modvilje i AaB A/S til at få Henning G. Jensen med i bestyrelsen - blandt andet fra formand Finn V. Nielsen og den afgående direktør Poul Sørensen. Men de blev overtrumfet af moderklubben. Kapitaludvidelse På generalforsamlingen vendte aktionærerne også tomlen opad til forslaget om endnu en kapitaludvidelse i form af en øget aktiekapital. Her er de bestående aktionærer sikret en fortegningsret.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden