Brand i asylcenter i Brovst: To på sygehus
To asylsøgere røgforgiftet ved branden fredag aften
Opdateret 23. maj 2022 kl. 11:40
BROVST: Asylcentret i det tidligere sygehus på Sygehusvej i Brovst blev fredag aften ramt af brand.
Ifølge Nordjyllands Politi var der op mod 80 personer i asylcentret, da branden opstod omkring kl. 20.30.
Ifølge NORDJYSKE Mediers udsendt på stedet, pressefotograf Martin Damgård, blev en taglejlighed i den tidligere sygehusbygning raseret af branden.
Han beretter om brandbiler, politibiler og en enkelt ambulance ved asylcentret.
- Alt foregår stille og roligt, siger han.
Ifølge vagtchef Per Jørgensen fra Nordjyllands Politi blev to personer røgforgiftet ved branden, og de blev kørt til behandling på sygehus.
Da politiet ankom til stedet, var de øvrige beboere i asylcentret selv nået ud i god behold.
Politiet kender endnu ikke årsagen til branden i asylcentret. Politiets teknikere skal nu forsøge at finde ud af, hvordan ilden opstod.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.