EMNER

Brand og stenkast på asylcenter

Politiet måtte rykke ud til asylcenter ved Vestervig søndag aften

Foto Michael Koch
Foto Michael Koch

Opdateret 23. maj 2022 kl. 11:30

VESTERVIG: To unge mænd blev søndag aften anholdt i et asylcenter ved Vestervig i det sydlige Thy, efter de havde kastet sten mod personale og mod ruder på centret.

Ifølge Midt- og Vestjyllands Politi startede uroen søndag eftermiddag, efter en asylansøger angiveligt havde sniffet benzin i et værelse på asylcentret.

Da han ville tænde en cigaret, gik det galt på grund af benzindampene, og der opstod brand i værelset. Manden selv slap dog uskadt, ifølge politiet.

Da manden lidt senere fik besked om, at han ikke kunne vende tilbage til det brandhærgede værelse, blev han urolig, og sammen med en anden asylansøger begyndte han at kaste med sten, ifølge Midt- og Vestjyllands Politi.

Begge mænd blev anholdt af politiet, og de to vil nu blive flyttet til et andet asylcenter.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden