Bustrafik

Bremse-sagen: Krav om nysynede skolebusser

Nordjyllands Trafikselskab efterlyser kvalitetsprogram hos vognmænd, der byder ind på offentlig kørsel

Direktør Jens Otto Størup, Nordjyllands Trafikselskab, efterlyser et kvalitetsporgram, som busbranchen selv udvikler og følger. Foto: Michael Bygballe
Direktør Jens Otto Størup, Nordjyllands Trafikselskab, efterlyser et kvalitetsporgram, som busbranchen selv udvikler og følger. Foto: Michael Bygballe Michael Bygballe

Opdateret kl. 14:09

HJØRRING: Nordjyllands Trafikselskab forlanger nu, at firmaet Hjørring Citybus/Hjørring Turistfart stiller med nysynede busser til skolebuskørslen.

Lige nu er der ferietid, men skolerne går i gang igen om kort tid.

Vognmand indforstået

Ifølge direktør Jens Otto Størup, Nordjyllands Trafikselskab, gælder kravet de busser, som blev underkendt af politiet i den såkaldte bremse-sag under Dana Cup. Men trafikselskabet forlanger også, at de busser, som kører skolebuskørsel, men som ikke blev undersøgt i politikontrollen under fodboldstævnet, bliver synet og godkendt.

Kun de busser, som ikke dumpede i kontrollen, går fri af kravet om nysyn.

- Jeg kan ikke ifølge kontraktligt kræve af vognmanden, at han skal syne busserne, men i den situation, vi står i, kan han godt forstå, at vi må gøre alt, hvad vi kan for at skabe tryghed og sikkerhed omkring skolebuskørslen, så det er han indforstået med, siger NT-direktøren.

Efterlyser kvalitetsprogram

Derudover er Nordjyllands Trafikselskab ved at undersøge, om man i sit udbud af kørsel skal indbygge nogle mere specifikke krav til, at busmateriellet lever op til reglerne.

Selv om det egentlig ikke, ifølge Nordjyllands Trafikselskab, burde være nødvendigt.

- Det er jo ikke nok, at en bus kan godkendes, når den er til syn. Den skal selvfølgelig også være i orden imellem synskontrollerne. Det siger sig selv, for færdselsloven skal jo altid overholdes. Men jeg kunne godt tænke mig, at vognmandsbranchen selv udvikler en standard for, hvordan bussernes kvalitet løbende sikres med at følge bestemte procedurer. Det findes ikke i dag, og vi ville kunne tildele sådan et program et vist antal point, når vi har kørsel i udbud. Ligesom prisen tæller et vist antal point, når vi får bud ind og gennemgår dem, siger Jens Otto Størup.

Politiet har varslet fornyet kontrol af busser under fodboldstævnet Vildbjerg Cup, der begynder torsdag.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden