Brøndby skarpest i topkampen

En tidlig scoring blev afgørende, men AaB havde chancerne til at tage point

12
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

AaB tabte søndag aften 0-1 til Brøndby foran 11.727 tilskuere på NORDJYSKE Arena. Foto: Martin Damgård

AALBORG:Så er AaB ikke længere ubesejret i Alka Superligaen. Søndag aften stod der 0-1 i Brøndbys favør, da topkampen foran 11.727 tilskuere på NORDJYSKE Arena blev fløjtet af.

Kamil Wilczek blev matchvinder, da han allerede i det 8. minut blev spillet fri i dybden efter en fejlpasning fra Markus Holgersson. Patrick Kristensen blev viftet væk, og polakken udplacerede elegant Nicolai Larsen i det lange hjørne.

Bassogog lykkedes ikke

Brøndby var også bedst i de første 45 minutter, men AaB udfordrede dem godt og skabte også selv chancer. Christian Bassogog var flere gange lige ved og næsten, men den sidste afgørende aktion ville bare ikke lykkes for camerouneren denne aften.

I stedet måtte Nicolai Larsen hive en fin fodparade frem, da Andrew Hjulsager brød igennem i det 37. minut.

I anden halvleg trak Brøndby sig en smule tilbage, og AaB sad nu i højere grad på spillet. Den helt store chance for at udligne kom i det 53. minut, da Marco Meilinger stak bolden i dybden til en helt fri Thomas Enevoldsen. Frederik Rønnow kom dog godt ud af sit mål og blokerede AaB-angriberens afslutning.

I det 63. minut fik AaB en ny god mulighed, da Kasper Risgårds skud fra kanten af feltet blev rettet af og havnede for fødderne af Enevoldsen. Igen manglede afslutningen dog kvalitet.

Brøndby-chancer til slut

I stedet burde Kamil Wilczek havde scoret sit og Brøndbys andet mål, da han i det 68. minut var helt alene med Nicolai Larsen. Polakken afsluttede dog svagt, så Nicolai Larsen fik tid til at dykke ned og redde.

I det 79. minut måtte AaB-keeperen havde stolpen til hjælp, da Christian Nørgaard huggede på stolpen fra tæt hold, men minuttet efter hev Larsen en stor redning frem på Andrew Hjulsagers afslutning, da AaB var spillet helt tynde.

Brøndby spiller sig med sejren op på førstepladsen - á point med FC København men med en bedre målscore. AaB er på fjerdepladsen - tre point efter.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.