Holgersson: Skal score på chancerne

AaB’s forsvarsgeneral afviste, at han skulle have haft rødt kort mod Brøndby

Foto: Henning Bagger / Scanpix

Foto: Henning Bagger / Scanpix

AALBORG:Brøndby var bare det skarpeste hold, da de søndag aften vandt topkampen mod AaB med 1-0 på NORDJYSKE Arena.

AaB’s forsvarsstyrmand Markus Holgersson erkender, at forskellen var i felterne.

- I dag missede vi to store chancer, og i topkampene skal du bare sætte dine chancer, hvis du vil have point, siger svenskeren.

Han var ikke tilfreds med indledningen på kampen, hvor Brøndby også scorede sejrsmålet.

- De fik lov at spille nogle bolde ind mellem vores midterforsvar og backs. Det fik vi ikke håndteret godt nok. Siden kom vi bedre med, men de pressede os hårdt og højt, og vi formåede generelt ikke at spille hurtigt nok og holde godt nok fast i bolden, mener Markus Holgersson.

Han kom i fokus, da han i en nærkamp ramte Brøndbys Christian Jakobsen i maven med en albue. "Rødt kort", lød manges dom på de sociale medier.

- Der sker jo tit det, at man står og holder lidt fast i hinanden. Jeg forsøgte at rive mig fri, og så kom jeg til at ramme ham med en albue. Han lagde sig ned, men jeg tror, det så værre ud, end det egentlig var, forsvarer Markus Holgersson sig.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.