Eftersøgning er indstillet: - Chancen for at finde ham i live bliver mindre og mindre
Politiet har opgivet at finde ældre mand
Opdateret 12. maj 2022 kl. 14:23
HJALLERUP: Nordjyllands politi er holdt op med at lede efter forsvundne Ehlers Pedersen på 81 år. Der sker efter droner og hundepatruljer har brugt weekenden på at lede i området omkring Møllevangen i Hjallerup, hvor Ehlers Pedersen torsdag klokken 11 blev set for sidste gang.
Politiet indledte uden held eftersøgningen sent fredag aften. Derfor blev friske hunde sat ind lørdag morgen. Det samme gentog sig søndag morgen.
Hverken videoovervågning eller vidner har gjort politiet klogere på, hvad der er blevet af Ehlers Pedersen.
Og det vækker bekymring.
- Chancen for at finde ham i live bliver mindre og mindre, siger Lars Jensen, der er politikommissær hos Nordjyllands Politi.
Private organisationer som Missing People er nu sat på sagen. De vil i de kommende dage søge i de samme områder, som politiet har ledt.
Politiet opfordrer fortsat borgere i området til at kigge i udhuse, garager og så videre samt kontakte Nordjyllands Politi, hvis man har oplysninger i sagen.
Manden beskrives som 177 centimeter høj, almindelig af bygning med tyk mave, stor næse, gråt/hvidt hår. Han bærer briller.
Politiet kan kontaktes på telefon 1-1-4.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.