Spritbilist anholdt med vanvittig promille
Manden er blevet varetægtsfængslet i fire uger
Opdateret kl. 20:34
Politiet modtog onsdag morgen kl. 9 flere anmeldelser om en bilist på Hjørringvej i Brønderslev, som slingrede gevaldigt.
- Der kom flere anmeldelser om en bil, der blev kørt meget usikkert. Den fyldte begge vognbaner og cykelsti, fortæller politikommissær Peter Skovbak.
En patrulje blev sendt til stedet og fik standset bilen, som blev ført af en 55-årig polsk mand.
Han fik lov til at puste i et alkometer, og det viste en promille på hele 2,86. Det er næsten fem gange så højt som den tilladte promille på 0,5.
Ifølge sundhed.dk giver en promille på mellem to og tre begyndende risiko for bevidstløshed, samt svære problemer med at styre bevægelser og balance.
Manden blev anholdt, og torsdag formiddag blev han fremstillet i grundlovsforhør.
Her blev den 55-årige mand, der ikke er herboende, varetægtsfængslet i fire uger, oplyser politikommissær Peter Skovbak.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.