Badminton

Brug for mirakler

Vendsyssel på nærmest umulig opgave i DM-semifinalen

Camilla Sørensen tror på, at VEB kan overraske i damedouble. Foto: Peter Broen
Camilla Sørensen tror på, at VEB kan overraske i damedouble. Foto: Peter Broen Peter Broen

FREDERIKSHAVN: Sportschef Peter R. Jensen erkender, at Vendsyssel Elite Badminton (VEB) realistisk set kun har 5-10 procents chance for at besejre Skovshoveds guldfavoritter i søndagens DM-semifinale i København.

- Skovshoved er storfavorit i fire af de seks kampe, og det bliver min vigtigste opgave at få spillerne til at tro helhjertet på, at vi kan skabe den største overraskelse i ligaen nogensinde.

Kravet til VEB er, at Yao Jie og Peter Mikkelsen lever op til favoritværdigheden i deres singlekampe, og at vendelboerne leverer en sensation i en af de øvrige kampe, således at matchen skal afgøres i Golden Set.

Camilla tror på sejr

Peter R. Jensen øjner den største mulighed i damedouble, hvor Camilla Sørensen er rykket over som ny makker med Maiken Falk Hoffmann.

- Jeg er enig i vurderingen, lyder det fra en optimistisk Camilla Sørensen.

- Vi har det godt med at være underdogs og skal i første række spille tålmodigt i håb om, at vores modstandere forivrer sig og laver fejl.

Matchen indledes allerede kl. 11 og kan følges direkte på TV3 Sport 1, der har valgt at vise damesingle, herredouble og sluttelig første herresingle, hvor VEB’s Eric Pang skal op mod Jan Ø. Jørgensen.

- Eric Pang imponerede senest ved at besejre Viktor Axelsen, men Jan Ø. Jørgensen viser storform i øjeblikket og er avanceret til sjettepladsen på verdensranglisten, så han bliver en mægtig udfordring, konstaterer Peter R. Jensen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden