Redningsvæsen

Busuheld med flere tilskadekomne

To uheld sendte tre på hospitalet fredag morgen

Foto: Henrik Bo
Foto: Henrik Bo

Opdateret 12. maj 2022 kl. 13:49

NORDJYLLAND: Flere busser er forulykket i den nordjyske morgentrafik.

På Hadsundvej i Gistrup kørte en stor turistbus fredag omkring kl. 07.15 i grøften, hvor den rullede om på siden.

- Der var fire personer inde i bussen, som blev indespærret. Vi fik dem ud gennem forruden, og en af dem er kørt på hospitalet med overfladiske hovedlæsioner, fortæller indsatsleder Anders Brosbøl fra Beredskabscenter Aalborg.

Trafikken på Hadsundvej er igen åben for trafik i begge retninger.

På Loftbrovej mellem Bouet og Vodskov gled en rutebus tidligere fredag morgen i grøften. Også her er det glatte føre årsagen.

- Vi klippede bussen op i siden, og fik de fem passagerer ud. To er tilskadekomne, men ikke hårdt såret, siger indsatsleder Anders Brosbøl.

Også her er vejen ryddet, og bussen er efterladt i grøften. Indsatslederen opfordrer i øvrigt til ekstra opmærksomhed.

- Det er glat derude, og folk skøjter rundt, understreger han.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden