Hadsund

Butikscenter fylder 40 år

På søndag fejres festdagen

Hadsund Butikscenter holder fødselsdagsfest på søndag.

Arkivfoto: Martin Damgård

Hadsund Butikscenter holder fødselsdagsfest på søndag. Arkivfoto: Martin Damgård

HADSUND:Butikscenter Hadsund inviterer til 40 års fødselsdag på søndag klokken 10 til 14.

Festtalen leveres af Hadsunds tidligere borgmester, Karl Christensen, der i 1975 var bankmand i byen og fulgte byggeriet af centret fra nærmeste hold.

Efter festtalen indtager Peter Løve Mark scenen med sit slangeshow, hvor han viser og fortæller om de medbragte slanger, der ikke er giftige.

Butikscenteret er bygget op omkring den gamle Hornbech-fabrik, der var landskendt for både marmelade og vin og forandringen fra produktion til butikscenter beskrives på en udstilling, der åbnes på fødselsdagen og herefter vil være åben i en måned.

Dagen benyttes også til indvielse af butikscentrets nye børneområde på førstesalen, hvor en ballon-tryllekunstner underholder.

Naturligvis er der sørget for kaffe til de voksne, saft til børnene og kagemand til alle.

Butikkerne byder på gaver og smagsprøver, og man kan deltage i en konkurrence, hvor hovedpræmien er en måneds råderet over en ny Opel Karl.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.