Dronninglund

Bymidten til debat

Politikere mener, at en flot bymidte er vigtig

Borgerne har gennemfotograferet Dronninglunds midtby, og nu skal fremtiden så drøftes. Arkivfoto: Grete Dahl

Borgerne har gennemfotograferet Dronninglunds midtby, og nu skal fremtiden så drøftes. Arkivfoto: Grete Dahl

DRONNINGLUND:Den fremtidige udvikling for Dronninglunds midtby skal til debat onsdag aften. Brønderslev Kommune har inviteret til borgermøde.

- Da vi i foråret udstyrede borgerne med et kamera og bad dem gå på opdagelse i byen, var der stor aktivitet, siger formand for Brønderslev Kommunes teknik- og miljøudvalg, Karsten Frederiksen (K).

- Det var virkeligt rart at se den store interesse, der er for at få indflydelse på udviklingen af bymidten i Dronninglund, siger Karsten Frederiksen. Det er så nu, at borgere, der bor i og omkring Dronninglundog butiksejere, der har butik eller driver anden virksomhed - samt borgere, der på anden vis interesserer jeg for udviklingen i Dronninglund, har mulighed for at øve indflydelse på, i hvilken retning udviklingen skal gå.

- Jeg håber, at der kommer rigtig mange synspunkter frem, siger Karsten Frederiksen. eg ser i den sammenhæng meget gerne, at både yngre og ældre mennesker deltager i debatten. Det er jo dem, der skal udfylde de rammer, der skabes.

Karsten Frederiksen peger på det paradoksale i, at borgerne i Dronninglund ofte alene fremhæver golfbanen, slottet og storskoven som de store attraktioner ved byen, hvorimod midtbyen meget sjældent nævnes som et aktiv for Dronninglund:

- Jeg ved godt, at der sker det i mange mindre og mellemstore provinsbyer lige nu, at specialbutikker lukker, og at vi er trængt af f.eks. indkøbscentre i de større byer. Men lige netop i Dronninglunds tilfælde, ser jeg et stort potentiale, der kan danne grundlag for at udvikle Dronninglund midtby, så den i langt højere grad bliver attraktiv for både byens borgere og besøgende udefra.

Både i budgettet for 2016 samt i overslagsårene, er der afsat én mio. kr. til at arbejde med midtbyplaner, så i byrådet mener vi rent faktisk noget med det her arbejde. Vi har samtidig søgt Kulturarvsstyrelsen og RealDania om at deltage i ”Kulturarvskommuneprojekt III”, der handler om, hvordan kulturarven kan tænkes ind i omstillingsprocesser.

Ender det med en udpegning som ”Kulturkommune”, følger der penge med, som i vid udstrækning også kan komme Dronninglund midtby til gode. Samtidig er der en aktiv borgerforening og en aktiv handelsstandsforening, som har hjulpet os med arbejdet, og som også efter planens evt. vedtagelse vil være medspillere i arbejdet med at give Dronninglund den spændende midte, som byen fortjener..

På mødet i dag vil kommuneplanlæggerne Martin Heide Pedersen og Tine Astrup Jakobsen fremlægge planen efter indledning fra Karsten Frederiksen. Mødet holdes i Sognegården og starter klokken 19.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst