Lokalpolitik

Byrådskolleger: Ole C. må gå

Sagen om referatet, der blev ændret, bør få konsekvenser, mener byrådskolleger.

THISTED: Det bør få konsekvenser for formanden for Thisted Kommunes social- og sundhedsudvalg (SSU), Ole Christensen (S), hvis det var ham, der i sidste uge tog initiativ til at ændre referatet fra udvalgets møde. Det mener både Per Skovmose (V) og et af SSU-medlemmerne, Peter Sørensen (DF). - Det er svært at have tillid til Ole Christensen som udvalgsformand, hvis han går ind og ændrer i et referat, som udvalget har accepteret og godkendt, siger Per Skovmose om sagen om lukningen af Rønhedecentret i Bedsted. Et flertal i udvalget besluttede i onsdags, at beboerne på centret skulle opsiges med henblik på at få bygningen nedrevet. Det blev senere ændret til en formulering om, at sagen skulle oversendes til byrådet og herefter til teknisk forvaltning. Peter Sørensen (DF) lægger op til, at ansvaret for ændringen i referatet skal placeres. Det får han og de andre udvalgsmedlemmer lejlighed til at diskutere i dag, hvor sagen er på et ekstraordinært møde i social- og sundhedsudvalget. - Hvis Ole Christensen er initiativtager til beslutningen om at ændre referatet, spå må han gå af som udvalgsformand, siger Peter Sørensen. Ole Christensen mener selv, at sagen er løst i og med, at referatet er ændret tilbage til den oprindelige formulering: - Vi har landet det ordentligt, og jeg har påtaget mig ansvaret, siger han. Hverken borgmester Lene Kjelgaard Jensen (V) eller Ole Christensens gruppeformand, Ulla Vestergaard, mener, at sagen diskvalificerer udvalgsformanden.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden