Byrådsmedlem kræver oprydning
Jorddynger efter strandet golfprojekt skal væk mener Jens Ole Jensen, der vil sætte skrappe vilkår for at droppe kommunal tilbagekøbsret
Opdateret 20. maj 2022 kl. 09:41
FREDERIKSHAVN: Der skulle have ligget en lækker golfbane med kortklippet, fløjlsblødt græs mellem søer og sandgrave på vestsiden af Skagensvej, lige uden for Frederikshavn. I stedet ligner området et opfyldningsareal medspredte jorddynger på et ødelagt engareal. Da Palm City luftkastellet blæste omkuld for et år siden, fordi kreditorerne slog bremsen i, røg de n den netop påbegyndte golfbane med i købet. Det var Frederikshan Kommune, som i 00’erne solgte jorden til Palm City for 35 kr. pr. kvm - med en tilbagekøbsklausul, hvis feriebyen ikke blev til noget.
Nu er kommunen er klar til at opgive tilbagekøbsretten til den sidste del af den frasolgte jord mod at få overdraget et mindre areal - der hvor golfklubbens maskinhus ligger, oplyser borgmester Lars Møller (V) efter et møde i økonomiudvalget.
Maskinhuset er nemlig placeret på den ”forkerte” side af skellet.
Jens Ole Jensen (V), der er medlem af økonomiudvalget, vil have vilkår om retablering af de store arealer ud mod Skagensvej knyttet til en opgivelse af tilbagekøbsretten.
- Det skylder vi byens og oplandets beboere, men også de gæster, som kører forbi på vej til Skagen, siger han.
- Som det ligger hen i dag, ligner det med et Haus- gaardsk udtryk en gang brokkenski’e.
Jens Ole Jensen har ikke noget imod, at kommunen opgiver tilbagekøbsretten - på de rette betingelser.
Heri indgår at kommen overtager et areal på 1,8 ha til fremtidssikring af golfklubbens vej- og parkeringsforhold.
Tilbagekøbsretten udløber i 2016, og han mener ikke kommunen har interesse i at få jorden tilbage.
- Der er bliver aldrig en ny golfbane på det sted, mener han, og som landbrugsjord er værdien kun en brøkdel af de 35 kr. kr. pr. kvm.,
Ejerne af golfområdet er i dag den samme personkreds, som stod bag det konkursramte Palm City.
I forvejen har kommunen givet afkald på tilbagekøb af Palm Citys hidtidige arealer øst for Skagensvej, som entreprenør Arne Andersen har erhvervet til feriehuse.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.