3. Limfjordsforbindelse

Ekspert sætter spørgsmålstegn ved asbestundersøgelse

Andre eksperter mener ikke, at mulige asbestrester skulle være forbundet med nogen større sundhedsrisiko

Nordjyske har tidligere skrevet om en større bunke eternit-affald, der lå i fjordkanten øst for linjeføringen. Kommunen spærrede efterfølgende af og ryddede affaldet op.
Nordjyske har tidligere skrevet om en større bunke eternit-affald, der lå i fjordkanten øst for linjeføringen. Kommunen spærrede efterfølgende af og ryddede affaldet op. Arkivfoto: Torben Hansen

Opdateret kl. 14:57

Det er ikke længe siden, at Vejdirektoratet kunne fortælle, at undersøgelserne var overstået.

Der var ikke fundet asbest på Limfjordens bund, hvor 3. Limfjordsforbindelse skal gå.

Men nu slår en ekspert tvivl om, hvor brugbar den undersøgelse har været. Det skriver mediet Ing.dk.

Mediet har kontaktet Niels Trap, der er miljørådgiver og stifter af ingeniørfirmaet TRE-Ingeniører, der også selv laver asbestundersøgelser.

Han mener, at selve målemetoden, der er brugt, er for grovkornet.

Ifølge Ing har den metode, der er blevet brugt, en detektionsgrænse på 100 mg/kg tørstof.

Niels Trap mener derfor, at den mængde asbest, der skal være til stede i prøverne, før asbesten kan måles, er for høj.

- Hvis de på forhånd havde spurgt, hvad sandsynligheden for at finde asbest i de omgivelser med den metode er, så ville jeg sige, at det er som at finde en nål i en høstak, og at der er en reel risiko for, at man overser noget, siger Niels Trap til Ing.dk.

Stort diskussionsemne

Forekomsten af asbest i Limfjorden har været heftigt debatteret i forbindelse med 3. Limfjordsforbindelse.

Nordjyske har tidligere kunnet fortælle, at der øst for linjeføringen har ligget en større mængde eternit-affald i fjordkanten. Affald, der muligvis indeholder asbest.

Kommunen har siden Nordjyskes historier ryddet op på arealet, men bekymringen for om der ligger asbest på fjordbunden i linjeføringen har været vendt både blandt borgere og politikere.

Vejdirektoratets undersøgelse skulle derfor har sat et endegyldigt punktum i debatten og bekymringen over risikoen for asbestforekomster i linjeføringen.

Ved lavvande var det tidligere tydeligt at se, at der lå eternit-affald i fjordkanten. Flere borgere har rejst bekymringen for, om der ligger asbest på fjordbunden i linjeføringen. Arkivfoto: Thomas Lee

Ikke sundhedsfarligt

Ud over Niels Trap har Ing også kontaktet Peter Møller, der er professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet, og Jakob Hjort Bønløkke, der er overlæge og klinisk lektor på Aalborg Universitetshospital.

Begge vurderer, at skulle der alligevel ligge asbest ude på fjordbunden, vil det ikke vil være forbundet med nogen større sundhedsrisiko.

Over for Ing forklarer Vejdirektoratet, at metoden, der er anvendt, er den mest følsomme, der findes i det anvendte laboratorie.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden