Cirkusrevyen er da i fuldt sving
Første forfattermøde lover godt
AALBORG: Mens snedriverne i Nordjylland ligger himmelhøjt og i den grad minder os om, at det er vinter, så er sommeren så småt ved at indfinde sig i København, hvor Cirkusrevyens håndgangne folk netop er mødtes for første gang til forfattermøde.
Cirkusrevyen spiller fra maj til august på Bakken, og derefter i Aalborg Kongres & Kultur Center fra 3. til 7. september.
På forfattermødet var alle skuespillerne og en række forfattere med samt scenograf Niels Secher, kunstnerisk konsulent Ernst Trillingsgaard og revydirektør Torben ”Træsko” Pedersen.
De første forslag til tekster og udkast til scenografien blev drøftet igennem, og så bliver der sat speed på hos tekstforfatterne inden instruktør og skuespiller Lisbet Dahl igen mødes med debutanten Vicki Berlin og Ulf Pilgaard, Niels Ellegaard og Henrik Lykkegaard den 17. marts til prøver.
Billetsalget til de seks forestillinger i Aalborg Kongres & Kultur Center er i fuld gang.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.