Fodbold

Dalgaard tøver med forlængelse

Thomas Dalgaard er måske tabt for Vendsyssel FF

Arkivfoto: Torben Hansen
Arkivfoto: Torben Hansen

Opdateret 10. maj 2022 kl. 16:49

FODBOLD: Med 12 scoringer bidrog Thomas Dalgaard stærkt til, at Vendsyssel FF i den forgangne sæson spillede med om oprykning til Alka Superligaen helt til sæsonens afslutning, men det er langt fra givet, at vendelboerne også får glæde af den målfarlige angriber i næste sæson.

Thomas Dalgaards aftale med Vendsyssel FF udløber 30. juni, og lige nu er der ikke optræk til en forlængelse.

- Der har faktisk ikke været nogen dialog endnu. Det hele er lidt på stand-by, fortæller Thomas Dalgaard.

En forlængelse med Vendsyssel FF er således heller ikke umiddelbart den tidligere superliga-topscorers førsteprioritet.

- Jeg vil ikke udelukke noget, men omvendt er det også en lang tur til træning hver dag, når man som jeg bor i Aarhus. Lige nu holder jeg ferie, og når jeg er færdig med det, må jeg se på, hvad der skal ske. Jeg ved det helt ærligt ikke i øjeblikket, siger Thomas Dalgaard.

Gå til relaterede emner

Forsiden