Dannebrog er danskhed

Brønderslev Gymnasium holder fast i traditionen med faneindmarch

Per Knudsen: - Faneindmarch i hele gymnasiets historie. Foto: Kurt Bering
Brønderslev 1. juli 2018 10:00

BRØNDERSLEV: - Dannebrog er danskhed. Rektor Per Knudsen beskæftigede sig i sin dimissionstale på Brønderslev Gymnasium og Hf-kursus en del med danskhed.

- Der er ikke nogen tvivl om, at det danske flag er noget, de fleste danskere tænker på, når vi snakker danskhed. Og jeg er sikker på, det gav et ekstra sug i maven på jer forældre, da jeres næsten voksne børn kom ind med Dannebrog i spidsen.

- Her på Brønderslev Gymnasium har vi siden skolens start markeret dimissions-ritualet med faneindmarch. Sådan gør man ikke på alle landets gymnasier, og jeg er sikker på, at traditionen af nogle kunne opfattes som overdrevent nationalistisk.

- Ifølge den nordirske antropolog, Richard Jenkins, er det et dansk særkende, at det danske flag er en integreret del af danskernes hverdagsadfærd. Ifølge Jenkins bruger vi det 799 år gamle flag i tide og utide, ved fødselsdage, i lufthavne, i kolonihaver og på borde - og så altså på Brønderslev Gymnasium ved dimissionsfesten.

- Jenkins kalder det hverdagsnationalisme. Og hverdagsnationalismen lærer danskerne, fra vi er små. Ud over det med flaget foregår det ubevidst, f.eks. når pædagoger i børnehaver lærer børn at gebærde sig i samarbejdets ånd, lytte til hinandens holdninger og perspektiver og så vidt muligt undgå konflikter. Daginstitutioner og skoler er steder, hvor børn og unge dannes. Vi kopierer i høj grad, hvad vi ser og hører.

- Konklusionen på Jenkins’ analyse er, at det er karakteristisk dansk at tage hånd om hinanden og forvalte hinandens liv. Nogle opfatter det som omklamring og indgreb i den enkeltes frihed, andre som en form for et kollektivt ansvar, vi har over for hinanden. For de fleste af os er samarbejdsånden en del af det fællesskab, der gør, at vores samfund fungerer godt, en del af den demokratiske dannelse og sammenhængskraften.

- Vi har i digte og sange lært, at vores land er yndigt, det bugter sig i bakke og dal, og bøgen spejler sig. Og landet er en kvinde. Hun hedder Freja. Alle disse ting er ikke noget, vi kan se, hvis vi ikke ved det. Udlændinge kan ikke se det. Men vi selv kan, fordi vi er opflasket med litteraturens billeder. Vi ser verden, som den er i vores tanker.

Per Knudsen konstaterede, at den idyl, der herskede i 1960’erne er blegnet.

- Der er sket en tydelig politisering. Kampen for dansk nationalisme er blevet en del af kampen mod indvandringen.

- Årets studenter er således vokset op med et lidt blandet arvegods: på den ene side et billede af Danmark som den homogene nation, hvor vi alle forstår hinanden, fordi vi har en fælles kulturarv, et fælles sprog, en folkekirke, som vi kan være medlemmer af eller lade være, men som dog præger hele det danske kultursæt. Og på den anden side en politisk og måske medieskabt forestilling om, at netop denne særlige danskhed er truet af kulturer udefra.

- I er vokset op i en multikulturel hverdag, hvor I kender de såkaldt fremmede kulturer fra jeres børnehave, jeres folkeskole og også her fra gymnasiet, hvor I næsten alle har haft klassekammerater med rod i fremmede kulturer - eller selv kommer fra en fremmed kultur - kulturer, der har beriget jeres hverdag og undervisningen, fordi fagenes problemstillinger pludselig bliver langt mere vedkommende og ens udsyn større, når man oplever de kulturelle brydninger tæt på, bemærkede Per Knudsen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...