EMNER

Demonstration foran Rådhuset i Frederikshavn

Borgere på sygedagpenge er stærkt utilfredse med sagsbehandlingen

Britta Glinvad Kristensen er formand for Netværket for værdig behandling af syge borgere i Frederikshavn Kommune. Arkivfoto: Peter Broen
Britta Glinvad Kristensen er formand for Netværket for værdig behandling af syge borgere i Frederikshavn Kommune. Arkivfoto: Peter Broen Peter Broen

FREDERIKSHAVN: Torsdag eftermiddag var der demonstration foran Rådhuset i Frederikshavn.

Demonstranterne repræsenterede ”Netværket for værdig behandling af syge borgere”.

Sammenslutningen er netop blevet oprettet, og netværket giver borgere på sygedagpenge mulighed for at få hjælp og støtte.

En lang række syge borgere føler sig godt og grundigt røvrendt af Frederikshavn Kommune, og problematikken har været beskrevet i flere artikler i NORDJYSKE Stiftstidende.

Torsdag var sagerne med på dagordenen hos arbejdsmarkedsudvalget, som havde møde torsdag klokken 15.

Talskvinden for netværksgruppen, Britta Glinvad Kristensen, sagde blandt andet i sin tale:

- Vi mener, at syge borgere har krav på en anstændig behandling, som bygger på menneskelige værdier som værdighed, respekt og indflydelse på egen situation. I stedet bliver vi mødt med mistro, kommunen tror ikke på vores lægeerklæringer, og der bliver ikke lyttet til os, sagde Britta Glinvad.

- Meget af det her er jo national lovgivning. Men vi er villige til at se nærmere på, om måden, vi forvalter lovgivningen på, er god nok. Det vil vi nu behandle i udvalget, sagde formanden for arbejdsmarkedsudvalget Søren Visti Jensen (SF) som svar på den barske kritik.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden