Den står på telemedicin

1254 KOL-ramte får tilbudt en telemedicinsk behandling

Nu skal de behandle sig selv derhjemme

Nu skal de behandle sig selv derhjemme

AALBORG:Knap 1300 nordjyske KOL-patienter kaster sig nu ud i en medicin-ordning, der klares der hjemme via nettet.

I fagsproget hedder det telemedicinsk hjemmemonitorering og patienterne vil snarest modtage det telemedicinske udstyr, der gør i stand til at behandle sig selv der hjemme.

Det er Aalborg Universitet, der står for forskningen i TeleCare Nord.

- Sundhedsøkonomisk set er telemedicin et af de mest lovende områder, når vi snakker løsning af fremtidens finansielle pres på sundhedssektoren. Alle økonomiske prognoser siger, at udgifterne til sundhedsområdet vil stige. Vi har derfor hårdt brug for innovation og løsninger som på en gang giver mere sundhed, mere kvalitet og samtidig giver besparelser, fortæller Lars Ehlers, professor ved Institut for Økonomi og Ledelse.

Arbejdet omkring telemedicin er naturligvis også fokuseret omkring de sundhedsrelaterede og patientnære effekter.

Det bliver undersøgt, om telemedicin kan reducere antallet af indlæggelser hos borgere med KOL, herunder genindlæggelser.

Desuden er det vigtigt at undersøge, hvordan borgerne selv oplever deres helbredsstatus og helbredsrelaterede livskvalitet.

- Vores forskning skulle gerne løfte sløret for hvilke sundheds- og patientmæssige fordele, der forhåbentlig gemmer sig i anvendelsen af telemedicin modsat konventionel behandling, fastslår Ole Hejlesen, professor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi.

Projektet er et samarbejde mellem alle sygehuse, alle de nordjyske kommuner og praktiserende læger i Nordjylland samt private aktører. Også Kvalitetsenheden for Almen Praksis i Region Nordjylland og Danmarks Lungeforening deltager aktivt i udformningen af projektet.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.