Den vilde jagt er gået ind på havnebadets rotter
Aalborg Kommune åbner først havnebadet, når der er sikkerhed for, at rotterne er væk
AALBORG: Rotterne skal ud af Aalborg Havnebad. Og det kan overhovedet ikke gå hurtigt nok.
Aalborg Kommune har nu populært sagt skudt den vilde jagt på de plagsomme rotter i Aalborg Havnebad i gang med omgående virkning.
Man vil kort og godt ikke tolerere skadedyret i havnebadet, og derfor tager man stort set alle mulige midler i brug for at komme dyret til livs.