EMNER

Det er tilladt at være kærester

Advokater efterlyser mere ordentlighed hos kommunerne i sager om dyneløfteri

Pia og Per Jensen - nu ægtepar - har vundet i sagen mod Jammerbugt Kommune.Foto: Grete Dahl
Pia og Per Jensen - nu ægtepar - har vundet i sagen mod Jammerbugt Kommune.Foto: Grete Dahl Foto Grete Dahl

Opdateret 22. juli 2013 kl. 09:18

NORDJYLLAND: Kærester har lov at flette fingre, kysse, kramme, handle og oven i købet sove sammen flere gange ugentlig i årevis, uden at bo sammen i juridisk forstand.

Det har den sociale ankestyrelse netop fastslået i en sag fra Jammerbugt Kommune. Det skriver NORDJYSKE Stiftstidende.

Pia og Per Jensen, som i dag er gift og bor sammen, har ankestyrelsens ord for, at kommunens bevismateriale har været for tyndt.

Udvise respekt

Kommunen krævede tilbagebetaling af sociale ydelser af de to for året 2010, fordi de efter kommunens vurdering boede sammen, selv om de havde hver sin lejlighed og efter eget udsagn blot var kærester.

- Jeg savner ærlig talt lidt mere ordentlighed i nogle af de danske kommuner i den slags sager, selv om ”ordentlighed” måske er et gammeldags ord, siger Helle Larsen, Hadsund, der er formand for Danske Familieadvokater.

- Vi skal naturligvis ikke holde hånden over folk, der snyder og bedrager det offentlige. Men samtidig bør kommuner udvise respekt og som udgangspunkt betragte borgere som uskyldige, indtil det modsatte er bevist, tilføjer hun.

Efter hendes begreber er et kærestepar først at betragte som samboende i det øjeblik, de har fælles økonomi og budget.

Nogle prøver at snyde

Anny Winther (V), borgmester i Rebild Kommune og formand for Kommunernes Landsforenings sociale udvalg, er enig i, at kommunerne skal opføre sig ordentligt over for borgerne i sager om socialt bedrageri.

- Naturligvis bør vi det. Men samtidig skal vi også udvise ordentlighed i forhold til vores fælles økonomi ved at hindre socialt bedrageri. For der er jo nogle, som vitterligt prøver at snyde, siger hun.

Hendes egen kommune sender breve ud til alle, som modtager bestemte former for sociale ydelser. I brevet spørger kommunen, om der er sket ændringer i deres liv, som de har glemt at gøre kommunen opmærksom på.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden