Dyr

Dyrskuetal holdes oppe af duerne

Duer holder sit indtog på Kimbrerskuet i Aars - og det sikrer at antallet af dyr nu igen stiger

Mogens Andreasen, Aars, der er medlem af den lokale racedueforening, med en Fransk Bagadet. Det er en af de 78 raceduer, der for første gang indtager Kimbrerskuet i Aars. Det afholdes i messecentret 4. og 5. oktober. Foto: Lars Pauli
Mogens Andreasen, Aars, der er medlem af den lokale racedueforening, med en Fransk Bagadet. Det er en af de 78 raceduer, der for første gang indtager Kimbrerskuet i Aars. Det afholdes i messecentret 4. og 5. oktober. Foto: Lars Pauli Lars Pauli

Opdateret kl. 17:34

AARS: Havde det ikke være for raceduerne, der i år gør deres indtog på Kimbrerskuet i Aars for første gang, så havde dyrskuet fået det laveste antal dyr de sidste 10 år.

Men 78 raceduer er med på skuet fredag 4. oktober og lørdag 5. oktober. Dermed kommer tallet i år pænt op over de 500 tilmeldte dyr.

Sidste år var der 466 tilmeldte dyr, men i år kommer tallet op på 528. Inklusiv de 78 raceduer.

Antallet af kødkvæg og heste er også højere i år end sidste år, mens antallet af malkekvæg fortsætter med at falde.

For få år siden var der næsten 150 stk. malkekvæg tilmeldt, for kun to år siden var der 100 stk. malkekvæg, men det tal blev sidste år halveret til 50 og i år er der 46 stk. malkekvæg tilbage.

Kvægavlssekretær Jens Holm Danielsen siger til NORDJYSKE Medier, at årsagen til, antallet af malkevæg ved Kimbrerskuet over en ganske kort årrække er gået ned med to-tredjedele skyldes sygdomme blandt malkekvæg.

Himmerland er sammen med Sønderjylland det område i landet, som er hårdest ramt af salmonella og Mycoplasma. Det betyder, at adskillige besætninger er i karantæne og derfor ikke kan være med til Kimbrerskuet.

- Der er ikke fordi landmændene ikke gerne vil være med. Det er i hvert fald de meldinger vi får. Men køerne er i karantæne og kan derfor ikke være med på årets skuet, siger han.

En af de landmænd, der trofast stiller op med sine sygdomsfri malkekøer er Knud Møller Jensen, indhaver af Binderup Østergaard ved St. Binderup. Hans Jersey-køer går ude hele sommerhalvåret.

Selvom han og hustruen Birgit har haft nok at gøre på det sidste med barnedåb af et barnebarn samt en søns bryllup, så skal de nok finde tid til at få de fem Jersey-køer klar til skuet i Aars.

- Vi har altid gået meget op i de lokale dyrskuer, og det har vores børn og vores medhjælper Henry også. Så vi bliver ved med at udstille, siger Knud Møller Jensen, der dog måtte blive hjemme fra Kimbrerskuet sidste år, for der var simpelthen ikke andre Jersey-besætninger at konkurrere mod.

Det er der heldigvis i år - idet der udover Knud Møller Jensens besætning også er tre andre Jersey-avlere, som stiller op med deres køer.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden