Efter timers kamp: Spagnumbrand i Vildmosen slukket

Efter en lang aften og nat kunne brandfolkene fra Nordjyllands Beredskab i Jammerbugt Kommune tidligt mandag morgen pakke sammen

12
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Foto: Jan H. Pedersen

NØRHALNE:Efter en lang aften og nats indsats mod en spagnumbrand, kunne de fleste af 20 indsatte brandmænd fra Nordjyllands Beredskab i Jammerbugt Kommune meget tidligt mandag morgen pakke sammen og køre hjem. Ilden brød ud i nogle store spagnumdynger ved Pindstrup Mosebrug, og spredte sig derfra til en mark inde i Vildmosen.

- Vi fik styr på branden sidst på aftenen. Da fik vi den nærmest slukket helt, jeg tror vi var færdige omkring klokken tre derude - da havde vi lagt et lag skum over, der hvor der var mest ild på selve marken, hvor det havde spredt sig fra marken. Da havde vi fuldstændig styr på det.

- Så har vi haft nogle folk derude og holde øje hele natten, og klokken otte (mandag morgen, red.) mødes vi derude og så ser vi, om ikke vi har helt styr på det, siger indsatsleder Claus Bisgaard Hermansen fra Nordjyllands Beredskab i Jammerbugt Kommune.

Problemet med branden var ikke så meget de store dynger af spagnum, dem fik beredskabet og Pindstrups egne folk ret hurtigt styr på - men ilden bredte sig ud i markerne ved siden af.

- Det var mere det, der røg ned på de flade arealer - at undgå at det brænder ned i jorden og videre ud. Men det fik vi has på i løbet af aftenen og natten.

- Vi har haft brandvagter på hele natten, for det er jo mosen. Men det er heldigvis ikke Dokkedal-lignende tilstande, risikoen for at branden går ned under jorden er ikke så stor; der er ikke så tykt et lag lige på det sted, vi slås med, siger Claus Bisgaard Hermansen.

Han kan ikke sige noget om brandårsagen, men nævner, at spagnum før har selvantændt. Ingen mennesker har været i fare ved branden.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden