Sport

EH Aalborg trykker ikke på panikknappen

Resultaterne mangler, men troen på projektet er intakt

Sandra Kjær sidder ude med en skade, men bruger stadig masser af tid på EH Aalborg, hvor samværet og sammenholdet er i højsædet. Foto: Torben Hansen
Sandra Kjær sidder ude med en skade, men bruger stadig masser af tid på EH Aalborg, hvor samværet og sammenholdet er i højsædet. Foto: Torben Hansen

Opdateret 16. november 2015 kl. 08:45

AALBORG: Elitehåndbold Aalborg er i gang med sin første sæson i landets næstbedste håndboldrække, og det har indtil videre ikke være nogen stor succes. Holdet ligger næstsidst i rækken efter lørdagens nederlag til topholdet fra AJAX København, men troen på, at et hold med lokale spillere kan klare sig i rækken er fortsat intakt.

- Det er selvfølgelig vigtigt, at vi formår at blive i den næstbedste række i denne sæson, og derfor kan det da godt være, at der skal justeres nogle småting, men dem har vi ikke fundet endnu, siger Bjarne Christiansen, der er en del af styregruppen bag EH Aalborg.

- Men det her skal stadig være et lokalt forankret projekt. Det er hovedsagen. Sponsorer og tilskuere kan godt lide at se, at det er lokale spillere, og ikke Elga og Olga, der er blevet hentet ind udefra, der spiller på banen. Og sådan skal det fortsætte, siger han.

Sandra Kjær er i øjeblikket ude med en skade, men bruger alligevel meget af sin tid på at hjælpe klubben med kommunikationsarbejde. Selv var hun også med i de sidste år af det nu hedengangne Aalborg DH, og hun mærker en stor forskel på de to aalborgensiske damehåndboldklubber.

- Først og fremmest er det her jo drevet på ren amatørbasis, men jeg synes også, at man mærker et helt andet sammenhold og en helt anden vilje. I Aalborg DH var der jo mange kulturer og mange personligheder, der skulle passe sammen. Her er det en samling af unge spillere, der alle har det til fælles, at de er på vej frem i deres håndboldkarriere, og man kan virkelig mærke, at alle vil det her projekt. Og det er fedt at være en del af, siger hun.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden