Sæby

Eldorado gav den gas i Sæby

Jørgen de Mylius og hans rejsende superdiskotek væltede byen

Et tætpakket torv i Sæbo - oplevede Eldorado
Et tætpakket torv i Sæbo - oplevede Eldorado Peter Jørgensen

Opdateret kl. 15:25

Sæby: Torvet i Sæby var ved at revne af forventningsfulde gæster, da Jørgen de Mylius gik på scenen med to timers musikalsk Eldorado.

Open By Summer var temaet for denne varme fredag aften i Sæby, hvor forretningerne bugnede af gode tilbud.

Sulten kunne også stilles med næsten lige meget hvad, publikum havde lyst til.

I en alder af 72 år præsterer Jørgen de Mylius stadig at underholde og præsentere populærmusikken med sin markante stemme.

Torvet så ud til at være for lille, da de mange mennesker svingede med på sange som Hands Up, Grease og alle de andre kendte hits fra 70 og 80’erne.

Melodierne drønede ud gennem højtalerne i originale versioner efter at være blevet præsenteret med små anekdoter, sådan som Mylius er kendt for.

Han har produceret og været vært på et hav af programmer og shows, og var programvært på Eldorado, der startede som tv-show i 1983. Hans viden om musik spænder ekstremt bredt.

Dette gør ham til en unik underholder, da det er de færreste, der kan prale med samme mængde viden som Jørgen de Mylius.

Det blev en helt fantastisk aften.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden