Elitehåndbold i DGI-Huset
Lørdag skal Elitehåndbold Aalborg for første gang i denne sæson spille i Aabybro, når Virum Sorgenfri kommer på besøg
AABYBRO: Med oprykningen til damernes 1. division i håndbold skiftede Team Aabybro navn til Elitehåndbold Aalborg, og holdet skiftede hjemmebane fra Aabybro til Nørresundby Idrætscenter.
Men EH Aalborg spiller stadig halvdelen af hjemmekampene i DGI-huset i Aabybro. Lørdag skal holdet derfor for første gang i denne sæson spille i Aabybro, når Virum Sorgenfri kommer på besøg med et nederlag og en uafgjort kamp i bagagen.
EH Aalborg har efter to kampe både vundet og tabt, og ambitionen er at forblive i rækken. Senest blev det til sejr i Rødovre.
- Det var vigtigt, at vi kunne tage til Rødovre og vinde en kneben sejr. Vi fik for lidt ud af sæsonpremieren på hjemmebane i Nørresundby, hvor vi efter at have været toneangivende i tre fjerdedele af kampen alligevel måtte se gæsterne fra Odense stjæle begge point, siger holdets træner Jesper Stick.
- Vi håber på rigtig mange tilskuere til vores kamp på lørdag, så vi kan få den støtte, der er nødvendig for at snuppe yderligere to point. Sker det, er sæsonstarten absolut godkendt, siger Jesper Stick.-tin
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.