Hjallerup

En aftenåbning med mange aktiviteter

Der skal skabes liv i et par tomme butikker

Maria Bøge, som er formand for forældrebestyrelsen i Hjallerup Børnehave med et stort syltetøjsglas fyldt med mønter, sedler og sponsorbeviser, som er resultatet af dagens aktiviteter. David og Astrid Rosendal var også godt tilfredse med dagens forløb. Foto: Ole Torp
Maria Bøge, som er formand for forældrebestyrelsen i Hjallerup Børnehave med et stort syltetøjsglas fyldt med mønter, sedler og sponsorbeviser, som er resultatet af dagens aktiviteter. David og Astrid Rosendal var også godt tilfredse med dagens forløb. Foto: Ole Torp Ole Torp

HJALLERUP: - Det er gået godt, siden vi er rykket ind i Arkaden, og nu skal vi lige have et par tomme butikslokaler besat ude i centret, så vil det være helt perfekt her - faktisk det bedste det nogensinde har været. Sådan en positiv status gav Henrik Mølgaard i butikken Sportigan i Arkaden i Hjallerup Centret på en aften, hvor butikkerne holdt længe åbent og mange forskellige aktiviteter var i gang i og omkring centret.

Indenfor almindelig gåafstand var der aktiviteter i såvel Hjallerup Børnehave som i Kulturhuset. I børnehaven havde man arrangeret et forprang, som sluttede, da det begyndte for alvor i centret. Sponsorcykelløb, salg af hveder, is og træting fra Råvaremarkedet var blot noget af det, som foregik der, og det gav et flot overskud. I Kulturhuset holdt biblioteket bogudsalg, hvilket var meget populært.

Pengeinstitutter og butikker holdt åbent, og flere af stederne var der arrangeret noget for børnene. I den vestlige ende af centret var der således en flot børnevenlig karrusel, som også voksne morede sig på. Som sædvanligt kunne man ikke undgå at bemærke, at borgerne i Hjallerup og omegn er meget flinke til at komme, når der sker noget i byen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden