En erfaren campist

[/18 grå] 86-årig bor i campingvogn hele sommerhalvåret

AALBORG: Advarsel. Kan være stærkt vanedannende. Det burde der egentlig stå på det campingudstyr, der i denne weekend bliver vist frem i ved weekendens Camping 2002 i Aalborg Kongres & Kulturcenter.Ved åbningen i går var der et levende eksempel på, at når campinglivet først er gået i blodet, så er det svært at holde op igen. I begyndelsen af februar efterlyste kongres- og kulturcentret Nordjyllands ældste aktive campist, og vinderen blev den 86-årige Aksel Pallisgaard, der til dagligt bor i Ø-gadekvarteret, men hele sommerhalvåret slår sine folder på campingpladsen Lagunen. Det var en af hans sønner, der skrev ind og foreslog sin far.Aksel Pallisgaard begyndte at campere i 1944. Sammen med sin kone cyklede han til Bisnap ved Hals, hvor parret sov i et lille spidstelt - uden bund i øvrigt, for den slags brugte man ikke dengang. Soveposer var heller ikke noget de havde. De klarede sig med et par tæpper.- Vi har camperet lige siden, fortæller Aksel Pallisgaard.- Friheden og naturen, giver han som forklaring på, hvorfor de blev aktive campister.- Vi var begge fra landet, så vi havde behov for noget andet at se på end de røde mursten, siger han og nikker mod vinduerne, hvor der er udsigt til de røde blokke i Ø-gade-kvartert.Spidsteltet blev skiftet ud med større, og mere komfortable telte, og midt i 60'erne købte parret deres første campingvogn. Den, der nu står på Lagunen, er Aksel Pallisgaards fjerde vogn.Han solgte bilen, da han blev alene for ni år siden, og lige siden har campingvognen stået fast på Lagunen.- Vi kørte en del i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland, mindes Aksel Pallisgaard.Børnene - to drenge og en pige - var altid med på turene. Og i dag, hvor børnene alle har rundet de 50 år, camperer de selv.I næste uge fylder Aksel Pallisgaard 87 år, og 24. marts flytter han ind i sin campingvogn, for det er den dag Lagunen åbner sæsonen.- Hvis det da ikke er snestorm, siger han med et smil.Hans campingvogn er fra 1986 og har alle de moderne bekvemmeligheder, der gør campinglivet værd at leve. Lige fra tv til microbølgeovn.- Jeg har det lige så godt deroppe, som her, slår han fast.Ovenikøbet flytter lidt af bekendtskabskredsen hver sommer med til Lagunen. Et par af de andre beboere fra Ø-gade-kvarteret har også deres vogne stående fast på campingpladsen. Det kommer der en del snak ud af, ligesom de ofte spiser hos hinanden.Aksel Pallisgaard har en helt fast aftale med en af dem om, at de hver formiddag - sommer og vinter - kl. 9.30 holder en lille andagt. Den består af en Dr. Nielsen og en halv bajer.- Det er for at se, om vi er levende, som han siger.Hvis helbredet holder regner Aksel Pallisgaard med, at han i mange år kan smykke sig med titlen som Nordjyllands ældste aktive campist.- Jeg kommer fra en gammel slægt, siger han.- Min far blev 97 år og min mor 101.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden