En turistmagnet

Jyske Aas skal være Danmarks svar på Alsace

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

JYSKE AAS: Jyske Aas skal være Danmarks svar på Alsace. Størrelsesmæssigt er de to områder næsten lige store. Der er slugter og små byer, og så produceres der vin.

Jyske Aas skal gøres til en turistattraktion. Det skal ske takket være blandt andet 3 mio. kr. fra Realdania. Det er projektet ”Stedet tæller”, der er tale om.

Men med de 3 mio. kr. og de ca. 500.000 kr., der er i kassen, kan blive til flere.

- Vi går nu på jagt efter flere millioner, fortæller tidligere kommunaldirektør Ove Thomsen, Dronninglund, der er medlem af Jyske Aas-gruppen.

Målet er at skaffe yderligere 1-2 mio. kr.

Men nu skal folkene i arbejdstøjet. Allerede 22. januar holdes det første møde, hvor projektet skal udvikles yderligere.

Hertil er de 83 folk, der er med i projektet, inviteret.

De tre mio. kr. skal bruges til blandt andet etablering af tre såkaldte stjernepladser samt til ellers at realisere projektet.

De tre stjernepladser skal etableres ved Dronninglund Slot, ved motorvejsfrakørslen ved E45 samt ved Lunken.

- De enkelte kan ikke søge penge, understreger Hans Jørgen Melvej, der også er én af idémændene bag Jyske Aas-projektet.

Men her er der LAG-midler. Faktisk har LAG-Brønderslev støttet 15 af initiativerne i Jyske Aas – blandt andet høhotel, vingård med mere.

For turister er mulighederne utallige. Faktisk kan man leve som en prinsesse på Dronninglund Slot eller sove i høet på Høhotellet.

Og mulighederne for fortæring er lige så afvekslende. Man kan få en flot middag på Dronninglund Slot eller nyde en tallerkenfuld vandgrød på Voergaard Slot.

Af mere kuriøse muligheder er, at man kan sejle i et vikingeskib fra Jyske Aas til f.eks. Himmerland.

Mens man i Fårup Sommerland kan gå fra forlystelse til forlystelse, skal man i Jyske Aas kunne drage fra aktør til aktør.

- I dag er der 83 aktører, men vi regner med, at flere kommer med, fortæller Hans Jørgen Melvej.

Det er planen, at turister ved de tre stjernepladser skal få et overblik over stedets seværdigheder, aktører med mere.

Projektet er udarbejdet i samarbejde med ENG Arkitekterne i Aalborg.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Drabet på Mia: Grusomt anklageskrift
Luk