Endnu engang: Elevatorer på Skørping Station virker ikke
Banedanmark kan ikke sige hvornår problemet er løst
SKØRPING: Banedanmark har nu taget to af de i alt tre elevatorer på perronerne på Skørping Station ud af drift, oplyses dét i en kort pressemeddelelse.
Det drejer sig om de to elevatorer, der betjener perron 2 og 3, hvorimod den på forpladsen på perron 1 stadig er i drift.
Årsagen er, at det ikke er muligt at evakuere togpassagerer fra elevatorerne i tilfælde af strømsvigt. Det viste en test iværksat af Banedanmark nemlig i sidste uge.
Det var samme fejl, der i september 2016 fik Banedanmark til at beslutte at udskifte samtlige fem elevatorer på Skørping Station samt de to på Svenstrup Station med helt nye af en anden type og dengang forventet mere driftsikker.
Usikkerhed tid for udbedring
I løbet af sommeren vil Banedanmark give et officielt bud på, hvornår elevatorerne igen er i drift, lyder den foreløbige meget sparsomme melding fra kommunikationsafdelingen hos Banedanmark.
Der vil dog ifølge kommunikationsafdelingen ikke være behov for en total udskiftning af de to elevatorer med helt nye.
Det har ikke været muligt for NORDJYSKE at få kontakt til Randi Skogstad, områdechef i teknik, Banedanmark, for en mere klar og fyldestgørende melding om, hvornår togpassagerer i Skørping kan forvente at de to elevatorer igen vil være funktionsdygtige og i drift på stationen.
Uhørt og forkasteligt
Som medlem af Skørping Borgerforening, hvor der ikke er en egentligt valgt formand, kommer oplysningen om de aktuelle problemer med de to elevatorer som en stor overraskelse for bestyrelsesmedlem Carl Schøtt Madsen.
- Jeg vidste det ikke fordi jeg sjældent rejser med tog og selv lige har været på ferie. Men jeg mener at det er helt uhørt og forkasteligt af Banedanmark, at handicappede, ældre og folk med barnevogne igen ikke kan benytte elevatorerne på de to perroner, understreger han.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.