12 grønne projekter kan ændre egnens fremtid: Nu skal politikerne vælge

Så meget vedvarende energi bliver der rejst i Vesthimmerland de kommende år, hvis byrådet giver 12 ansøgte projekter lov til at blive gennemført. Og det ved siden af de anlæg for vedvarende energi, som kommunen i forvejen har rundt om i landskabet. 

Alle firmaer får dog næppe lov, når byrådet til september skal lave en prioriteret liste over projekterne. Noget som teknik- og miljøudvalget er ved at lave forarbejdet til. 

Meget på spil

- Det er meget store arealer, der er i spil. Det er så meget, at det ville kunne ændre syns-indtrykket af kommunen, hvis de alle sammen blev gennemført. Min indstilling er i hvert fald, at vi ikke skal have dem alle sammen. Det tror jeg heller ikke at byrådet vil, siger formanden for teknik- og miljøudvalget, Allan Ritter (K).

Vesthimmerland har som kommune for længst erklæret sig meget åben for projekter med vedvarende energi, og man skal ikke køre mange minutter i nogen retning, før en spids på en vindmølle ses over horisonten. Men man har også andre hensyn at tage. 

- Vi skal jo kunne holde ud at bo her. Der er en balance, vi skal finde. når vi også ønsker at fremme den vedvarende energi. Jeg tror det ender med at vi indstiller tre-fire projekter til at gå i gang, vurderer Allan Ritter.

De 12 energiprojekter i Vesthimmerland

• Projekterne er foreløbig i skitseform. Her er de delt op efter ansøgende firmaer:
• Farsø, Vester Hornum og Haubro: 18 møller på 200 meters højde , 600 hektar solceller og en industriklynge. Ansøger: BioCirc
• Nørrekær Enge, Løgstør: ca. 1000 hektar solceller. Ansøger: Lokale lodsejere
• Nørrekær Enge: Biogasanlæg til ca. 690.000 ton biomasse om året. Ansøger: Lokale lodsejere
• Nørrekær Enge II: 40 vindmøller i 150 til 185 meters højde. Ansøger: EuroWind
• Vilsted/Gårdsted, Ranum: 60 hektar solceller og tre 150 meter høje vindmøller. Ansøger: Lokale lodsejere
• Svoldrup Kær, Farsø: 170 hektar solceller samt op til 10 vindmøller på op til 185 meters højde hver. Ansøger: Wind Estate
• Svingelbjerg, Farsø: Ca. 130 hektar solceller og 5 vindmøller på 150 meter. Ansøger: European Energy
• Vilsted/Blødhøj, Ranum: Fem vindmøller på 150 meters højde. Ansøger: En lokal lodsejer
• Strandby, Farsø: 160-180 hektar solceller. Ansøger: Esmann Energy
• Brøndum/Hemdrup Kær, Løgstør: Ca. 650 hektar solceller. Ansøger: Skt. Jørgen Energy
• Søttrup, Hornum: Ca. 73 hektar solceller. Ansøger: Copenhagen Green Energy
• Blære, Aars: Ca. 90 hektar solceller. Ansøger: Skt. Jørgen Energy

Vesthimmerlands Kommune

Tirsdag mødte repræsentanter for de 12 projekter op på Vesthimmerlands Rådhus i Aars for at vise og uddybe deres planer. Det fik de 25 minutter til hver.

- Det var et rigtigt godt møde. Og nogle fine præsentationer vi fik at se. Næste punkt bliver et temamøde vi holder i teknik- og miljøudvalget august, hvor vi vil lave vores prioriteringer, som vi indstiller til byrådet, siger udvalgsformanden.

Savner betalingspligt

De fleste projekter tilbyder en form for kompensation til lokalområdet, som de ændrer på. Det er også noget politikerne ser på, selv om det ikke bliver det afgørende. 

Ansøgerne har ikke pligt til at gøre noget særligt for de steder, de fylder med solceller, vindmøller eller fabriksanlæg. Det ærgrer Allan Ritter: 

- Jeg synes godt man kan stille det spørgsmål, om lovgivningen har fulgt med udviklingen. Jeg synes man burde have pligt til at bruge en del af overskuddet lokalt. Men vi kan ikke forpligte nogen til noget, nævner han.

Et firma som BioCirc, der står for det største ansøgte projekt nær Farsø, lover ganske vist at bruge en trediedel af sit overskud på lokalområdet. Men det kunne de godt lade være med. 

-Jeg ville ønske at det var sådan, at man skulle lægge en del af overskuddet lokalt. Det kunne hjælpe landkommuner som os til at blive selvfinansierende, i stedet for at vi skal søge tilskud hos staten. Det ville være bedre end at vi bare skal lægge areal uden at få noget for det, siger formanden. 

- Lovgivningen halter helt efter virkeligheden her, set med mine øjne. Det burde være sådan, at man skulle lave en investering, efter hvor stort et projekt man laver.