Nordic Waste

Sommerhuset kender de fleste. Men oliemilliardæren ejer mere i Nordjylland

Et historisk sommerhus i første klitrække er ikke Østergaard-familiens eneste nordjyske aktiv. Der er adskillige andre

Denne mand vil helst leve diskret og uden for mediernes søgelys. Lige nu må han finde sig i det stik modsatte.
Denne mand vil helst leve diskret og uden for mediernes søgelys. Lige nu må han finde sig i det stik modsatte. Foto: Michael Drost-Hansen/Ritzau Scanpix.

Opdateret 06. februar 2024 kl. 12:36

Mens kommunale medarbejdere kæmper en heroisk kamp for at afværge det, der kan blive en af de største miljøkatastrofer i Danmark nogensinde, vælter kritikken ned over landets sjetterigeste mand, Torben Østergaard-Nielsen.

Den 69-årige oliemilliardær er de seneste uger blevet omdrejningspunktet i Nordic Waste-sagen; tre millioner kubikmeter forurenet jord, som i slowmotion er sat i skred nær Randers og truer med at begrave en nærliggende landsby – og smadre det lokale vandmiljø.

Fredag lod Torben Østergaard-Nielsen, der sammen med sine to døtre var hovedaktionær i Nordic Waste, virksomheden gå konkurs i et forsøg på at undslippe den milliardregning, som oprydningen efter Nordic Waste ventes at løbe op i.

Og så tog forargelsen og fordømmelsen til.

Torben Østergaard-Nielsen, der foretrækker at leve et liv uden for søgelyset, er blevet forsidestof hos nærmest samtlige medier.

Skældt ud i skarpe vendinger. Frataget sin ærestitel som Skagen Ambassadør - en by, hvor han er et særdeles velkendt ansigt.

Og så er vi fremme ved tilknytningen til Nordjylland.

Det historiske sommerhus

For selvom Torben Østergaard-Nielsen holder til i Middelfart, hvor hans shippingimperium USTC har hovedsæde, er han ikke ukendt i det nordjyske.

Mange nordjyder ved – i hvert fald efter de seneste ugers massive omtale – at han og familien i mange år har holdt deres sommerferier i Skagen.

I 2020 købte Torben Østergaard-Nielsen det berømte Hollænderhuset i Gl. Skagen for 17 millioner kroner, pillede det fra hinanden og genopbyggede det i ny stand.

Landets sjetterigeste mand fik masser af skæld ud for at ødelægge det gamle og fantastiske Hollænderhuset i Gl. Skagen. Skagboerne kunne jo heller ikke vide, at huset blev ført tilbage til den oprindelige byggestil og efterfølgende fik en præmie for fremragende arkitektur. Arkivfoto: Bente Poder

Men det historiske sommerhus i toppen af klitterne er ikke Østergaard-familiens eneste nordjyske forbindelse.

Der er adskillige andre.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden