De sidste to måneder har han - og resten af landets firmabilister - risikeret at hænge på gælden i bilen, hvis deres chef går konkurs.

Også selvom de ikke ejer bilen.

Det var den direkte konsekvens af en præcisering fra Motorstyrelsen, der dukkede op kort før sommerferien.

Og som satte sindene i kog i erhvervslivet og hos Gert Holleufer.

- Hvis det her står ved magt, så går jeg på dagpenge om lidt. For så har jeg da ikke råd til at tage på arbejde længere, sagde han til Nordjyske.

Men nu ser det ud til, at Gert Holleufer alligevel når at fejre 35 års jubilæum som lastbilchauffør.

Efter massiv omtale i medierne og en lang række protester fra  erhvervslivet slår Jeppe Bruus (S), snart forhenværende skatteminister, nu bak.

I en mail til Avisen Danmark oplyser Jeppe Bruus, at han vil lave bekendtgørelsen om.

Det sker to måneder efter, at den blev udstedt.

- Lønmodtagere skal selvfølgelig ikke risikere at hænge på arbejdsgiverens regninger, og arbejdsgivere skal ikke dynges til i administrativt bøvl. Derfor har jeg besluttet at ændre bekendtgørelsen, så arbejdstagere ikke længere skal registreres som brugere for arbejdskøretøjer, skriver Jeppe Bruus i en mail til mediet.

Skulle bremse vanvidskørsel

Dermed risikerer almindelige lønmodtagere alligevel ikke at hænge på chefens gæld.

Det var ellers, hvad tusindvis af danske firmabilister havde udsigt til.

Forklaringen kommer her.

1. juli i år trådte en ny bekendtgørelse i kraft. 

Med den blev det præciseret, at alle "brugere" af et køretøj skal registreres hos Motorstyrelsen.

Arbejdsgiveren skal registreres som primær bruger og medarbejderen som sekundær bruger. Og det uanset, om medarbejderen beskattes af fri bil eller ej.

Som eksempel nævnte Motorstyrelsen en håndværker, der får stillet en montørbil til rådighed af sin arbejdsgiver. Han skal registreres som sekundær bruger.

Formålet var blandt andet at give myndighederne bedre mulighed for at identificere, hvem der har ført et givent køretøj, som for eksempel har kørt vanvidskørsel.

Men det viste sig også, at der var en bivirkning ved de nye regler.

Værsgo' her er chefens regning

Samtlige ejere og brugere af køretøjet hæfter nemlig solidarisk for de periodiske afgifter.

Det vil sige, at hvis chefen i ovennævnte eksempel ikke betaler afgiften på bilen, vil regningen ende hos håndværkeren.

Selvom det ikke er ham, der ejer bilen.

Det samme gælder andre firmabilister. 

Især lastbilchauffører som Gert Holleufer kan ende med at hæfte for store beløb.

- Det er ikke utænkeligt, at en chauffør kan ende med at hænge på en regning på 50.000 kroner eller mere, har Ove Holm, underdirektør i DTL-Danske Vognmænd, tidligere udtalt til Nordjyske.

I branchen var frygten derfor, at det nye krav ville føre til massiv chaufførflugt. 

Tidskrævende arbejde

Ud over den solidariske hæftelse advarede erhvervslivet om, at de nye krav ville medføre et enormt tidskrævende arbejde med at indhente fuldmagter fra medarbejdere og opdatere oplysninger i Motorregistret. 

En opdatering, der i øvrigt koster 340 kroner hver eneste gang.

Men nu ser det altså ud til, at deres protester er blevet hørt.

Arbejdstagere skal alligevel ikke registreres som brugere af et køretøj, siger Jeppe Bruus (S):

- Det vil både sikre, at lønmodtagere ikke kommer til at hænge på fx arbejdsgiverens ejerafgifter, og at arbejdsgiverne slipper for den administrative byrde med at registrere deres medarbejdere som brugere af virksomhedens køretøj, skriver han i et mailsvar til Avisen Danmark.