Her er sparerådene, vi ikke orker - og som koster os tusindvis af kroner

Selvom der er mange penge at spare.

Et godt eksempel er de tre mest udbredte råd til, hvordan du mindsker madbudgettet: Læg en fast madplan, hold dig til indkøbssedlen og handl kun én gang om ugen.

Du har sikkert hørt det til hudløshed. Men kun de færreste gør det. Det viser en ny måling, som YouGov har gennemført for Sydbank.

De tre mest gængse råd

Lad os tage madplanen først:

Trods udsigten til at spare tusindvis af kroner på madbudgettet er det kun 13 procent af danskere, der lægger en fast madplan året rundt og følger den. 

Zoomer man ind på de travle småbørnsfamilier, er det cirka hver tredje.

- Det kræver overskud og energi at planlægge familiens måltider uge efter uge for at spare penge og undgå madspild. Det er langt fra alle, der orker det, konstaterer forbrugerøkonom i Sydbank, Ann Lehmann Erichsen.

Fidusen med at skrive en bindende indkøbsseddel hjemmefra, er der heller ikke mange, som gør brug af. Kun 14 procent.

Det gode spareråd om at købe ind én gang om ugen falder også til jorden med et brag. Kun hver tiende, inklusive børnefamilien, holder til én ugentlig handletur.

Over halvdelen køber ind mellem tre og syv gange om ugen.

Loftet over madbudgettet

Nogle forsøger at styre madbudgettet ved at lægge et loft på, hvor meget de må bruge. Ifølge målingen fra YouGov er det gennemsnitlige loft på 4900 kroner om måneden.

Ifølge Danmarks Statistik og Sydbanks egne beregninger bruger en familie med børn i gennemsnit 5712 kroner på mad og drikke uden alkohol.

Dertil skal lægges mindst 1000 kroner til husholdningsprodukter.

- Det kræver en konstant indsats hele tiden at leve meget billigere end gennemsnittet. Det kan lade sig gøre, men ikke alle kan eller vil. Nogle vil nok opleve det som en økonomisk spændetrøje, lyder det fra Ann Lehmann Erichsen.

Hendes konklusion på målingen er, at meget få råd fungerer for alle – uanset hvor velmente de er.

I årtier har vi fået at vide, at vi skal lægge planer, handle sjældent og lægge låg på budgettet. Men kun et fåtal følger dem.

- Og så er de jo hverken gode eller almengyldige, men bare skrivebordsråd, der ikke lever i virkeligheden, som Ann Lehmann Erichsen formulerer det.

Fire alternative råd

Hun kommer her med fire alternative madspare-tips, der muligvis ikke er lige så besparende i kroner og øre, men som måske er nemmere at efterleve:

1. Kig i tilbudsappen fra den eller de to butikker, du foretrækker at handle i. Tager du udgangspunkt i de gode tilbud, kan du nemt komme i tanke om, hvilke middage der kan komponeres ud fra dem - uden at der behøver være en særlig plan.

2. Lav mad til mindst to dage – det sparer både tid og penge.

3. Hav altid et lille et lager af langtidsholdbare varer som for eksempel pasta, ris, tomater og bønner på dåse. Det har to fordele: De kan købes, når de er på tilbud, og de er gode at falde tilbage på, hvis man ikke har fået handlet. Så kan du spare den dyre take away.

4. Har du lagerplads, så slå til, når der er for eksempel køkkenrulle, vaskemiddel og tandpasta på tilbud.