Dræner dit arbejde dig for energi? Så skal du frasortere en bestemt type arbejdsopgaver
Hvis en bestemt type arbejdsopgaver frasorteres, kan du og dine medarbejdere blive både mere effektive og gladere for jeres job. Det mener den nuværende ledelsesrådgiver og tidligere CEO i Aller Media, Lars Matjeka.
I de fleste job er der arbejdsopgaver, som dræner dig for energi.
Sådan var det også for Lars Matjeka, der har mere end 20 års ledelseserfaring - senest som forhenværende CEO i Aller Media - og som i dag arbejder som selvstændig ledelsesrådgiver.
Han havde tidligere en tendens til at tænke om visse arbejdsopgaver: Jeg laver dem i morgen. Men dagen efter tænkte han det samme. Sådan fortsatte arbejdsugen. Hver gang han tænkte på dem, tog de noget af hans energi.
Når han sidst på ugen blev nødt til at lave opgaverne, var han fuldstændig drænet for energi, inden han overhovedet kom i gang med dem.
Men i dag er hans arbejdsliv anderledes.
”Jeg er meget mere bevidst om, hvilke opgaver der giver mig energi, og hvilke der tager energi,” siger han.
Bevidstheden har medført, at han nu har sorteret ud i opgaver, der dræner ham – og planlagt dem, der er tilbage, i en rækkefølge, så de tager mindst mulig energi. Det har både medført større effektivitet og højere arbejdsglæde – og det mener han, at mange ledere kan lære af.
”Alt for få ledere tager betydningen af energi seriøst. Det har jeg oplevet mange gange i løbet af mit arbejdsliv, hvor jeg har arbejdet med rigtig mange ledere,” siger han.
Han har mere end 20 års ledelseserfaring - senest som forhenværende CEO i Aller Media. I dag arbejder han som selvstændig ledelsesrådgiver.
Mandag udkommer hans bog ”Energi og taknemmelighed”, som handler om energi, og om hvilken betydning energi har.
”Når der er god energi på en arbejdsplads, trives vi mennesker. Når vi har det godt, leverer vi bedre, vi har det sjovere, vi har større tendens til at sige ”ja”, og vi bliver mere effektive. Det er en positiv spiral, vi får sat i gang. Men der er stadig lang vej mange steder i dansk erhvervsliv i forhold til at acceptere og anerkende energi som noget, vi burde belønne på samme niveau som en økonomisk KPI”.
Herunder uddyber han, hvorfor, han mener, at positiv energi har stor betydning for en arbejdsplads. Han fortæller også, hvorfor det er særligt vigtigt, at ledere spreder god energi – og hvordan de kan blive bedre til det.
Hvordan kan man helt konkret mærke, om der er positiv eller negativ energi på en arbejdsplads?
”Positiv energi giver os en følelse af kriblen i maven, lethed i kroppen og en lyst til at bidrage. Opgaverne bliver i bund og grund lette. Modsat gør negativ energi, at vi skal bruge mange ressourcer på at lave vores arbejdsopgaver. Det er ikke hensigtsmæssigt.
Udover at arbejdsopgaver kan give eller dræne os for energi, kan mennesker på en arbejdsplads gøre det samme. Eksempelvis kan en leder, der aldrig roser, lytter til eller ser medarbejderne, dræne dem for energi.”
Hvorfor er det vigtigt med positiv energi på en arbejdsplads?
”Fordi det helt vildt, hvor meget mere arbejdsglæde og effektivitet, man får, hvis der er positiv fremfor negativ energi. Når vi bliver bevidste om, hvilke opgaver der tager og giver os energi, kan vi forsøge at få flere opgaver, der giver os energi og færre, der dræner os.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.