Erhverv

Her er headhunterens nøgle til drømmejobbet. Hint: Det handler om dig

Jobjagten kræver mange overvejelser, men ifølge Headhunting-ekspert Tina Brun fra Unique Human Capital, er der især én særlig disciplin, du skal lægge ekstra energi i. Få hendes perspektiv og tre tips, der fører dig mod drømmejobbet.

Overvejer du nye udfordringer? Måske er det et brancheskifte, der kalder, et nyt job hos en anden virksomhed, eller det kan være, at du håber på en forfremmelse der, hvor du allerede er.

Inden jobsøgningen og -samtalerne er der ifølge Tina Brun dog en væsentlig ting, du bør arbejde med: Refleksion over de faglige kompetencer, motivation og interesser, du har opbygget indtil nu. Derudover er det væsentligt at reflektere over rammen, du arbejder i.

”Den lidt dybere selvrefleksion handler om, at man en gang imellem tænker over, hvad det er for en rolle, man udfylder. Dels på ens egne vegne og dels på en virksomheds vegne. Hvor vil jeg gerne hen, og fører de opgaver, jeg har i min hverdag, mig hen til den rolle, jeg gerne vil have på sigt?”, beskriver Tina Brun.

Kvaliteten der adskiller dig fra andre kandidater

Rekruttering handler i sin kerne om at finde idealkandidaten til stillingen. Derfor er selvrefleksionen, ifølge Tina Brun, essentiel. For hvis ikke man reflekterer, risikerer man at møde modstand i jobsøgningen. Der kan også være en uoverensstemmelse mellem, hvad man gerne vil, og hvad man har kompetencerne til, forklarer hun.

Hvis ikke du forstår dine kompetencer og den værdi, du bringer i dag, kan det blive vanskeligt for dig at identificere, hvilken næste udfordring, der er den rette for dig.

Tina Brun forklarer, at en stor del af rekrutteringsarbejdet omfatter en dybdegående forståelse for rollen, der skal besættes, og virksomheden, den skal besættes i. Det er udgangspunktet for at kunne matche virksomhed og kompetencer på en måde, der skaber værdi på kort- og lang sigte.

”De overvejelser kan man som kandidat også gøre sig, hvis man står som nyuddannet, er på jagt efter nye udfordringer, eller af den ene eller anden grund er klar til at tage et skridt videre i sit arbejdsliv”, siger Tina Brun, og refererer til overvejelserne om rollen der skal besættes, og hvordan man personligt matcher denne.

Tina Brun forklarer, at det i søgningen efter drømmejobbet ikke blot er din faglighed og kompetencer, der er relevante. Det er også din personlighed, din adfærd og værdier, som skal tages i betragtning.

Stiller du dig selv de store spørgsmål?

Tina Brun mener, at nøglen til refleksionen, og dermed til at arbejde sig mod drømmejobbet, ligger i at kunne stille sig selv de store spørgsmål.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden