I 2023 blev Jeanette sin egen chef – og det er hun ikke alene om
Trods modvind oprettede mange iværksættere stadig nye virksomheder i 2023, viser en ny analyse. Mød én af dem i artiklen her.
Opdateret kl. 08:38
Selvom tiderne måske ikke er til at etablere ny virksomhed, så var der alligevel en del nordjyder, der valgte at kaste sig ud i iværksætteriet.
Det viser en ny analyse fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond, EIFO.
Ifølge analysen, der i år omfatter enmandsvirksomheder, blev der i hele landet i 2023 stiftet færre nye virksomheder end i 2022. Det samme gælder i Nordjylland.
På landsplan kom 34.544 nye iværksættervirksomheder til, hvilket var 2.228 færre end i 2022. Det svarer til et fald på seks procent.
I Region Nordjylland blev det til 2838 nye iværksættervirksomheder, hvilket er 194 virksomheder færre end året forinden.
Men der er stadig mange gode ideer til nye virksomheder og god aktivitet blandt de nordjyske iværksættere, fremhæver Jacob Christensen Flarup, der er Senior Director og ansvarlig for EIFO’s SMV- og iværksætterrettede indsats i Vestdanmark.
”Stigende usikkerhed om den økonomiske situation og høj inflation har gjort det sværere for danske iværksættere at etablere sig, men det til trods har mere end 2800 nordjyder valgt at etablere virksomhed i det forgangne år,” konstaterer Jacob Christensen Flarup i en pressemeddelelse.
Én af de iværksættere er frederikshavneren Jeanette Strømsholt.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.