Erhverv

Ny ungdomsuddannelse skal løse ét af samfundets sværeste problemer: Her er Reformkommissions udspil

Omkring 42.000 unge under 25 år har ikke noget at stå op til om morgenen. Nu kommer Reformkommissionen med et bud på en løsning

“En alt for stor gruppe unge runder deres 25. år uden at have en uddannelse, være i gang med én - eller have et arbejde. Det er en udfordring, som hører til blandt de absolut sværeste i vores samfund. At det er sådan og har været sådan længe, har mildest talt været erkendt – og forsøgt løst – i mange år. Alligevel må vi konstatere, at det går alt andet end fremragende.”

Sådan indleder Reformkommissionen den rapport, der peger på nye løsninger af udfordringen for de cirka 42.000 unge under 25 år, der ikke har noget at stå op til om morgenen.

Rapporten er netop offentliggjort.

Vigeur har den seneste tid sat fokus på samme udfordring, og i bunden af denne artikel kan du finde Vigeurs artikler.

Ifølge Reformkommissionens tal drejer det sig om knap 20 pct. af hver eneste ungdomsårgang, som står uden en ungdomsuddannelse som 25-årige, og omkring 6 pct., som hverken har en uddannelse eller er i beskæftigelse.

Kommissionens anbefalinger til at gøre noget ved problemet skal ikke ses som én stor, forkromet vi-klarer-det-hele-i-ét-hug-løsning, skriver Reformkommission i rapporten, men derimod en række større og mindre ændringer af dét, som børn og unge tilbydes på deres vej gennem uddannelsessystemet i Danmark.

Foto: Unsplash

Reformkommissionen vil blandt andet løse udfordringen ved at etablere en ny to-årig ungdomsuddannelse - hpx - som skal erstatte den nuværende 10. klasse.

Hpx (Højere Praktisk Eksamen) er tænkt som et alternativ til gymnasiet, der for mange teenageres vedkommende er førstevalg. Det gælder også en del unge, der måske ikke har store boglige evner, men som vælger gymnasiet på grund af det sociale liv og fællesskabet med andre unge.

Det behov skal den nye Højere Praktisk Eksamen opfylde - undervisningen kombinerer klassisk boglig undervisning med praktiske fag.

Hvad er Højere Praktisk Eksamen?

Reformkommissionen skriver:

Højere Praktisk Eksamen er en bred indgang for unge.Hpx bør favne både dem, der i dag vælger grundforløbets 1. del, vælger hf direkte efter grundskolen og de unge, der gerne vil videre med en eux. Samtidig skal hpx også favne de unge, som i dag vælger gymnasiet, men i højere grad ønsker en mere praksisrettet ungdomsuddannelse.

Her er nogle af Reformkommissionens andre anbefalinger:

Intensive undervisningsforløb i små hold på alle klassetrin i folkeskolen i dansk og matematik for elever, som har faglige udfordringer.

Modersmålsundervisning for tosprogede elever i 1. klasse med oprindelse uden for EU på folkeskoler med mindst 30 procent tosprogede elever.

Nye læreplaner med et mere praktisk og anvendelsesorienteret fokus.

Flere praktiske timer i udskolingen.

Én uges obligatorisk erhvervspraktik med pladsgaranti for unge i 8. og 9. klasse.

De mest skoletrætte elever skal fra 7. klasse kunne kombinere tre dages skolegang med to dages praktik.

En ny toårig ungdomsuddannelse - hpx - som skal kunne erstatte 10. klasse og grundforløbets 1. del på erhvervsuddannelserne.

10. klasse afskaffes, og dele af den rykkes ind på hpx.

Efterskoler skal fortsat kunne udbyde et ungdomsår efter 9. klasse - men uden eksamener. Efterskoler med et særligt undervisningstilbud - for eksempel til ordblinde - få dog lov til at fortsætte.

Øgede krav i gymnasiet - for eksempel et ekstra obligatorisk fag på A-niveau.

Anden del af grundforløbet på fagligt beslægtede erhvervsuddannelser samles i klynger af bredere grundforløb, så eleverne får flere søgemuligheder for lærepladser.

Udvidede SU-muligheder til studerende med funktionsnedsættelse.Kilder: Nye Reformveje 2./ritzau/

Kommissionens forslag ses nok som en vej til en stærkere rekruttering til erhvervsuddannelserne, men kommissionen stiler også efter, at gøre hpx til en fleksibel ungdomsuddannelse.

"Som uddannelsessystemet er skruet sammen lige nu, er der en motorvej mod gymnasiet. Med hpx vil vi gerne skabe et nyt og lige så attraktivt tilbud som gymnasiet, " siger Nina Smith, der er formand for Reformkommissionen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden