Derfor sagde Morten Grabowski Kjær undskyld på sin sidste dag som direktør i Luksusbaby
Med en ekstrem arbejdsiver og kompromisløshed har Morten Grabowski Kjær brudt mønstret fra sin barndom
Opdateret 14. maj 2025 kl. 15:06
Som ung var Morten Grabowski Kjær en "rodet knægt", der traskede rundt i Thisted med et brændende ønske om at blive til noget.
Men han kunne ikke se, hvordan det nogensinde skulle lykkes.
Han kom fra trange kår og var flyttet hjemmefra som 16-årig. Han havde en fast base, men foretrak at sove på venner og bekendtes sofaer.
Karakterne i handelskolen var middelmådige, og det meste af tiden brugte han og vennerne på at lave drengestreger, der ikke altid var lige uskyldige.
Men da han kom i 20'erne, begyndte tingene at vende.
Morten Grabowski Kjær kom ind på politiskolen, gjorde sig umage, læste al pensum to gange og blev politimand.
Senere skabte han og hustruen Ann-Louise Christine Aasted webshoppen Luksusbaby.
Det, der blev født som et hobbyprojekt hjemme ved spisebordet, blev på få år en solid millionforretning og en af nyere tids største successer på børnetøj- og interiørmarkedet.
I 10 år har ægteparret stået i spidsen for deres fælles livsværk og truffet alle beslutninger sammen.
Nu er Morten Grabowski Kjær trådt ned som direktør, mens hustruen Ann-Louise fortsætter sin daglige gang i firmaet.
Ægteparret ejer fortsat majoriteten af aktierne, og de fortsætter også begge med at sidde i bestyrelsen.
Men det er ikke længere Morten Grabowski Kjær, der skal træffe de store beslutninger og tegne virksomheden udadtil.
13. september havde han officielt sidste arbejdsdag og holdt en tale for medarbejderne.
Den indeholdt blandt andet en undskyldning.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.