Vikarforbruget er steget voldsomt de senere år. Både i regioner og kommuner. På hospitalerne er forbruget vokset med 28 procent fra 2019 til 2022, viser en opgørelse af udgifterne til privat, løst tilknyttet personale på landets sygehuse, som TV2 har foretaget.

I den kommunale ældrepleje har man også oplevet en stigning af brugen af vikarer fra private vikarbureauer. I 2022 brugte kommunerne i alt cirka 2,2 milliarder kroner, mens beløbet i 2018 var 1,5 milliarder kroner.

Altså en stigning på 46 procent. Det viser tal fra Kommunernes Landsforening og Danske Regioner.

Det vil statsminister Mette Frederiksen gerne have sat en stopper for. Det gjorde hun klart efter valget i 2022. Hun kaldte det mærkeligt, at der kan komme en vikar ind ad døren, der får mere i løn, end de faste medarbejdere. I stedet skal pengene bruges på det faste personale.

Men ifølge Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, findes der ikke sådan en snuptagsløsning, som Mette Frederiksen lægger op til.

For selvom vi stopper med at benytte vikarer – og giver pengene til det faste personale – så står vi stadig med det samme problem: Vi har fuld beskæftigelse, vi mangler arbejdskraft.

''Vi skal have udvidet arbejdsstyrken, det nytter ikke noget at flytte arbejdsstyrken rundt. Jeg mener, at det økonomisk vil give meget bedre mening, at vi sætter alle sejl ind for at få arbejdskraft ind fra udlandet,'' siger han.

Samtidig mener han, at vi er nødt til at blive bedre til at tænke vikarer ind som en del af grundbemandingen. For at forhandle de bedste aftaler og skabe kontinuitet.