Hans dronefirma har skabt 130 arbejdspladser. Nu kommer Sky-Watch-direktør med en opsang til politikerne
Sky-Watch har offentliggjort et overskud på over 220 mio. kr. Det er et af de stærkeste danske forsvarsregnskaber i nyere tid. Alligevel står virksomheden med en klar advarsel og opfordring, hvis man vil bevare arbejdspladserne, teknologien og eksportværdien
Opdateret kl. 05:56
Støvring-virksomheden Sky-Watch offentliggjorde for nyligt regnskabet for sidste år.
Overskuddet lød på svimlende 223 mio. kroner.
Og det er altså ret svimlende.
For blot to år siden var overskuddet "kun" 5,5 mio. kroner.
Sky-Watch står bag en højteknologisk militærdrone, der uden signal finder vej til sit mål. Det er i stedet sensorer og software, der beregner dronens position.
Og det er ret genialt.
For den teknologi nærmest umuliggør fjendens evne til at lokalisere og jamme signalet på dronen, der sender livebilleder til operatøren. Af bl.a. fjendens position.
Det er en effektiv løsning i krig.
Og årsagen til Sky-Watch’ kommercielle gennembrud.
Men det sker på baggrund af det, administrerende direktør, Martin Schousboe, kalder “den værst tænkelige baggrund”.
- Vores succes er drevet af en efterspørgsel fra et land i krig, nemlig Ukraine, siger han.
- Derfor er det en delt oplevelse for os, at vi har så stor kommerciel succes. Men vi gør, hvad vi kan og er stolte og priviligeret over at støtte ukrainernes forsvarskamp.
Succesen i forsvarsindustrien står Sky-Watch ikke alene med.
Nørresundby-virksomheden MyDefence, der producerer og sælger antidrone-teknologi, tjente sidste år 120 mio. kr.
Og Precision Technic Defence i Svenstrup, der som underleverandør skal levere dele til en kæmpeinvestering i 1000 nye køretøjer til det danske forsvar, indkasserede 20 mio. kr.
Men trods den store kommercielle succes er Martin Schousboe bekymret på forsvarsindustriens vegne.
Han frygter, at arbejdspladser, eksport og teknologisk forspring kan gå tabt.
Men hvad skal der til for, at succesen holder?
Og kunne Sky-Watch, der kun sælger ét produkt, ikke fremtidssikre sig selv ved eksempelvis at udvide produktlinjen, så virksomheden har flere forretningsben at stå på?
Martin Schousboe har svaret og forklaringen på begge dele.
I marts 2022 leverede Sky-Watch sine første store ordrer til Ukraine. Siden er det gået stærkt.
Virksomheden har nu 130 ansatte, herunder 50 ingeniører alene på ét produkt, og har fordoblet medarbejderstaben to år i træk.
I dag er Sky-Watch en markedsledende leverandør af avancerede droner – og en af de få virksomheder internationalt, der er blevet “shortlisted” i Ukraine til store militære programmer.
Produkterne lever op til kamppladsens krav og bliver på ugentlig basis forfinet. Men virksomheden har stadig ikke kontrakter på leverancer til Forsvaret i Danmark.
Og det kan vise sig at være problematisk, fortæller direktøren. Både for Sky-Watch og Danmark.
Kilde: Cvr.dk, Martin SchousboeFå adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.