Godstransport

Spinkelt håb tændt hos vrede vognmænd: - Intet er sikkert

Onsdag kl. 12 mødtes repræsentanter fra transportbranchen med skatteminister Jeppe Bruus (S) i forsøget på at få taget lovforslaget om den nye kilometerbaserede vejafgift af bordet

- Det bedste var, at der kunne findes en løsning, som alle kunne være tjent med. Det ville være i alles interesse. Vi vil rigtig gerne bidrage til den grønne omstilling, det har vi sagt hele tiden, det skal bare laves på en måde, hvor det er nemt at administrere for alle, siger Benny Nielsen.
- Det bedste var, at der kunne findes en løsning, som alle kunne være tjent med. Det ville være i alles interesse. Vi vil rigtig gerne bidrage til den grønne omstilling, det har vi sagt hele tiden, det skal bare laves på en måde, hvor det er nemt at administrere for alle, siger Benny Nielsen. Foto: Bo Lehm

CHRISTIANSBORG: Repræsentanter for vognmændene, der lige nu er i oprør over et lovforslag om en ny kilometerbaseret vejafgift, mødtes onsdag middag med skatteminister Jeppe Bruus (S) og transportminister Thomas Danielsen (V).

Vejskatskomiteen, der består af vognmændene Benny Nielsen fra Fredsø Vognmandsforretning på Mors sammen med Poul Jørgensen, Jan Lillegaard og Torben Dyhl Hjorth, udsendte efter mødet en pressemeddelelse, hvor de gjorde status over et møde, som ikke rystede de store resultater af sig.

I pressemeddelelsen skriver vognmændene, at "vi kan konstatere, at skatteminister Jeppe Bruus var klar på at lytte, men intet havde med til os".

På mødet overleverede vognmændene de beregninger, de selv har udfærdiget på konsekvenserne af afgiften. Samtidig stillede de forlag til ministeren om at indføre en "mindre afgift på alt fossilt brændstof i form af en CO2-afgift".

- Jeg fik også en mail fra Skatteministeriet i går aftes kl. 22, så de arbejder sent. Jeg kunne godt tro, at der stadig kan nå at ske noget, selvom intet er sikkert, siger Benny Nielsen, der er forsigtig optimist efter Vejskatskomiteens møde med skatteminister Jeppe Bruus (S) onsdag. Foto: Bo Lehm

Men Vejskatskomiteens opfordring til, at ministeren skulle indbyde erhvervs- og brancheorganisationerne til forhandling, blev efter vognmændenes opfattelse ikke taget godt imod:

"Skatteministeren kiggede bare ned i sine papirer og var tavs, hver gang det blev nævnt."

Til gengæld følte Benny Nielsen og de andre vognmænd, at ministeren var mere lydhør i deres kritik af det, de mener er en urimelig afgift på CO2-neutral biogas. Også vognmændenes ønske om at kunne køre med mere vægt på bilerne vakte efter deres vurdering ministerens interesse.

"Vi udfordrede flere gange skatteministeren på at give os lidt lunser med hjem til dem, der står på spring for at aktionere. Men der faldt ikke noget af", konstaterer Vejskatskomiteen videre i sin pressemeddelelse.

"Det er vores indtryk at løbet er kørt."

"Om 29 dage går Folketinget på sommerferie og KM-afgiften er en realitet."

Giver ikke op

Dagen efter mødet er Benny Nielsen dog ikke resigneret i forhold til, at politikerne fortsat kan nå at komme branchen i møde.

Den følelse bliver især forstærket af, at regeringen og forligspartierne onsdag blev enige om at ændre de stærkt kritiserede regler for beskatning af landejendomme.

- Lad os nu lige lade det falde til ro og se, hvordan de (politikerne, red.) reagerer. Nu så vi jo, hvordan reglerne for de små landbrug blev lavet om i går eftermiddags, så et eller andet sted, selvom vi ikke fik noget med derfra, tror jeg, de har lyttet til vores gode argumenter, siger Benny Nielsen og tilføjer:

- Jeg fik også en mail fra Skatteministeriet i går aftes kl. 22, så de arbejder sent. Jeg kunne godt tro, at der stadig kan nå at ske noget, selvom intet er sikkert.

Indtil videre holder vognmændene fast i planen om at demonstrere mandag 15. maj, hvor de vil parkere deres lastbiler, så store trafikknudepunkter over hele landet bliver blokeret.

Men Benny Nielsen håber, at det ikke behøver at komme så vidt:

- Det bedste var, at der kunne findes en løsning, som alle kunne være tjent med. Det ville være i alles interesse. Vi vil rigtig gerne bidrage til den grønne omstilling, det har vi sagt hele tiden, det skal bare laves på en måde, hvor det er nemt at administrere for alle, siger Benny Nielsen.

Vejafgift for lastbiler

Fra 1. januar 2025 skal lastbiler betale vejafgift efter, hvor langt de kører i Danmark 

Den gennemsnitlige afgiftssats vil være ca. 1,3 kr. pr. km i 2030

Afgiften vil være differentieret efter lastbilernes CO2-udledning

Grønne lastbiler vil således betale mindst i afgift

Afgiften vil gælde for lastbiler på 12 ton og derover fra 2025

Fra 1. januar 2027 udvides afgiften til at gælde for lastbiler på 3,5 ton og derover

Afgiften vil gælde for kørsel på statsvejnettet og øvrige veje, der er oplagte i forhold til sivetrafik, samt offentlige veje i miljøzoner - cirka 10.900 km 

Fra 1. januar 2028 vil hele det offentlige vejnet være omfattet cirka 75.000 km

Skatteministeriet

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden