Aalborg

Etnisk grand prix kan samle - eller splitte

Etnisk Melodi Grand Prix bliver mødt med stor entusiasme hos Aalborgs mange minoriteter. Men det er ikke kun ren fest og flødeskum, mener antropolog

Nuuradin Hussein skal - sammen med blandt andet Basim - være med til at bedømme konkurrencens deltagere. Det er noget, han glæder sig til - ikke mindst fordi han mener, showet er en fantastisk idé. Arkivfoto
Nuuradin Hussein skal - sammen med blandt andet Basim - være med til at bedømme konkurrencens deltagere. Det er noget, han glæder sig til - ikke mindst fordi han mener, showet er en fantastisk idé. Arkivfoto

Opdateret 04. februar 2015 kl. 08:51

AALBORG: - Jeg synes, det er fedt, at nogen har taget initiativ til at lave Etnisk Melodi Grand Prix, siger SSP-konsulent og byrådsmedlem (S) i Aalborg Kommune, Nuuradin Hussein.

I morgen skal han være en af fire dommere, der skal vende tommelfingeren op eller ned, når 10 grupper og solister med anden etnisk baggrund end dansk træder op på scenen i Europahallen i Aalborg Kongres & Kultur Center.

Han er ikke et øjeblik i tvivl om, at Etnisk Melodi Grand Prix bliver et hit - og at ideen lander et ganske tørt sted.

- Vi har brug for mere kultur blandt borgere og unge med en etnisk minoritetsbaggrund, påpeger han.

- Det er spændende at se, om vi kan få flere unge frem i lyset - få fortalt dem, at de også kan være en del af Melodi Grand Prix, siger Nuuradin Hussein, der ser Melodi Grand Prix som noget nær indbegrebet af dansk kultur: Det er noget, der samler danskerne på linje med landsholdskampe på fodbold- eller håndboldbanen.

Det er dog ikke kun Aalborgs etniske minoriteter, han håber på at se i morgen, når de 10 deltagere i dette første Etnisk Melodi Grand Prix stimler sammen - han håber på, at nytænkningen af Melodi Grand Prix kan være med til at samle alle byens borgere om en fælles begivenhed.

Både plus og minus

Om det bliver tilfældet står endnu hen i det uvisse. Ifølge musikantropolog fra Københavns Universitet, Kristine Ringsager, peger pilene i flere retninger.

- Selvom jeg er sikker på, at der er gode tanker og idéer bag, så er der i min optik både positive og negative elementer i at lave Etnisk Melodi Grand Prix, siger Kristine Ringsager, musikantropolog fra Københavns Universitet.

- Det positive er, at man med det her grandprix ønsker at give mennesker, der ofte bliver omtalt negativt, en chance for at fortælle en positiv historie, siger musikantropologen, der understreger, at det kan være med til at fremme samtaler på tværs af kulturer.

Deler samfundet op

Set fra et musikalsk perspektiv er der et stort potentiale for, at der kan komme en række interessante nyfortolkninger ud af de gammelkendte dansktophits.

Men samtidig er showets fokus på at være for ikke-etniske danskere også med til at fremmedgøre, påpeger hun.

- For udover de positive elementer, deler det samfundet op i et dem og et os, påpeger Kristine Ringsager, og understreger at det Etniske Grand Prix på den måde er med til at opretholde et samfund, der er delt frem for at opdyrke nye musikalske fællesskaber.

- Så selv om tanken bag er god, synes jeg, at det er lidt underligt, at vi nu har et Melodi Grand Prix, et børnemelodigrandprix - og et Etnisk Grand Melodi Prix, siger hun og peger på, at man i grandprix-sammenhænge allerede har flere danske deltagere med anden baggrund end dansk - blandt andet sidste års vinder i Dansk Melodi Grand Prix, Basim, hvis deltagelse jo medførte en både interessant og relevant debat om, hvad det vil sige at være dansker, bl.a. fordi han anvendte Dannebrog i sit sceneshow.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden