- Kan du se det, spørger jeg? 

- Hvad?, siger han tydeligt forvirret. 

- Alle mine rynker. Rundt om øjnene. Der er jo virkelig mange, forklarer jeg. 

- Nååhh. Det har jeg ikke lige tænkt over. Tror det er helt normalt, lyder svaret. 

Netop det 'helt normale' tog jeg med fra samtalen ovenfor - og arbejder på at finde fred med. For hvorfor er det egentlig så forfærdeligt at ligne det, jeg er: 

En lidt træt i-slut-30'erne-forælder, der spiser ret meget sukker og drikker rigeligt vin og dertil bekymringsfrit nød den sydlandske sol uden tilstrækkelig solcreme der i starten af 00'erne. 

Hvorfor bruger jeg (for meget) tid på at kigge mig selv og mine rynker i spejlet og (ærgerligt) konstatere, at jeg ikke er hævet over naturens gang. 

Måske fordi jeg er del af en skønhedskultur, hvor vi slet ikke længere stiller spørgsmålstegn ved 'jo yngre, jo bedre'. 

I hvert fald går trenden kun en vej. 

Antallet af skønhedsklinikker i Nordjylland er steget fra 27 klinikker i 2017 til 58 klinikker i 2024. 

Botox, fillers og laserbehandlinger er blevet lige så almindelige som et besøg hos frisøren. Det vidner om, at vi ikke blot ønsker at ældes med ynde – vi vil faktisk helst ikke ældes overhovedet.

Men hvor langt er vi villige til at gå for at fastholde et ungdommeligt udseende? Og hvad koster det os – ikke kun i kroner og øre, men i tid, opmærksomhed og måske endda selvværd?

Den skjulte økonomi bag skønhedsidealet vokser. Det er ikke længere kun Hollywood-stjerner og influencere, der investerer i evig ungdom – det er også helt almindelige nordjyder. 

Vi fortæller os selv og hinanden, at vi 'kun gør det for vores egen skyld'. Imens klapper skønhedsindustrien i hænderne og åbner endnu en klinik. 

De hurtige behandlinger, der kan glatte rynker og fylde læber, lover en friskere udgave af os selv. Men i takt med at vores spejlbillede bliver yngre, bliver vi ældre i en anden forstand: Vi bruger mere og mere tid på at jagte det uopnåelige.

For hvornår er det nok? Når vi ikke længere kan se alderstegn? Når vi ligner os selv, som vi gjorde for 10 år siden? Eller når vi til sidst ikke tør møde verden uden et filter – hverken digitalt eller i virkeligheden?

Med den fulde accept af skønhedskulturen risikerer vi at glemme, hvad der virkelig skaber et godt liv. Glæde, indhold, relationer og oplevelser kan ikke sprøjtes ind. De skal leves.

Så kunne vi flytte noget af det fokus, vi bruger på rynker og skønhed, til trivsel og meningsfuldhed? 

Kunne vi investere i vores mentale og fysiske velbefindende på en måde, der rækker ud over spejlbilledet? 

Svaret ligger måske ikke i et kategorisk nej til skønhedsbehandlinger, men i et ja til et bredere syn på skønhed – hvor velvære, livsglæde og autencitet også har en plads.

Evig ungdom er en illusion. Et meningsfuldt liv er til gengæld en realistisk mulighed.