Fælder skal fange edderkopper i Thy's klitter

Forskere og Naturstyrelsen vil kortlægge insektlivet i klitterne

Jens Fogh-Andersen
Der er fjernet rynket rose fra klitterne, her ved Vangså i 2016. Nu skal det undersøges, om det gavner insekterne.Foto: Diana Holm
Thisted 16. maj 2018 17:06

THISTED: Ved hjælp af 16 edderkoppefælder vil forskere og Naturstyrelsen kortlægge insektlivet i Thy’s klitter. Undersøgelsen skal vise, om de bare sandflader, der opstår når klitterne ryddes for rynket rose, er gavnlige for insekter.

- Vi ved, at markfirben og planter får bedre levevilkår, klitterne ryddes for rynket rose. Men vi mangler viden om, det også tilgodeser insekterne, og hvilke arter. Vi ser frem til at få resultatet, så naturplejen kan optimeres endnu mere til gavn for planter og dyr, siger biolog Cornelia Maj Christensen

Otte fælder står i Hanstholmreservatet, tre på Vangså Hede, to ved Stenbjerg og tre på Agger Tange. På hver lokalitet står otte fælder, hvor fire er opsat i et felt, hvor hybenrosen er ryddet, mens der er henholdsvis to i områder med hjælme og to i områder med rynket rose. Fælderne står til begyndelsen af juli. En seddel på taget fortæller, at de hører til undersøgelsen.

Fælderne fanger insekter, som er aktive på sandets overflade. De er gravet ned i sandet og indeholder vand og sæbe, og de kan opfange alle de insekter, der løber forbi.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...